En rutsjebane mellem håb og realitet
Martin Kreutzer sidder ikke stille. For fire år siden fik han en diagnose, der ændrede alt: uhelbredelig blodkræft. I stedet for at give op, har han gjort det modsatte. Han har taget kontrol over det, han kan kontrollere – og det betyder en sengetid på præcis klokken 21:39 hver eneste aften.
»Jeg er i fight mode og søvn er min bastion. For jeg kan ikke acceptere, at svagheden kryber indenbords,« siger han.
For den anerkendte sundhedsekspert, der i årevis har coacht danskere gennem kostomlægninger og marathons, handler det ikke længere om at nå egoistiske atletiske mål. Det handler om overlevelse – og om at bevise, at kronisk sygdom ikke nødvendigvis betyder nedgang.
Et liv efter præcise regler
Sygdommen – polycytæmia vera – gør blodet tykt som ketchup og kan være livstruende uden behandling. Derfor må Kreutzer løbende få tappet blod og sprøjter sig dagligt med cancerdræbende medicin. Bivirkningerne er omfattende: svigtende jerndepoter, energimangel og periodevis stofskiftesygdomme.
Men i stedet for at acceptere nedgangen, øger han indsatsen på alle andre fronter. Hver dag følger hans liv et militært schedule:
- Sengetid klokken 21:39 – ikke 21:40
- Et kilogram grønt dagligt
- Maksimalt fire glas vin ugentligt
- Træning hver dag med varierende intensitet
- Konstant fokus på at bygge energi op, ikke tære på den
»Jeg lever tæt på 100 procent efter morgendagens styrke. Jeg vil ikke sige, jeg er besat af det, men jeg er MEGET dedikeret,« siger han.
Når prioriteringer bliver afsavn
Regimerne har haft konsekvenser – også for dem omkring ham. De seneste år har Kreutzer aflyst biografture, koncerter og sociale arrangementer. Når han inviterer sin kone Marianne i biografen, må han ofte trække invitationen tilbage, hvis filmen varer for længe.
»Det er ærgerligt, når jeg har inviteret Marianne i biografen for at se ‘Odysseus’ og så må aflyse, fordi det viser sig at være en helaftensfilm, der går langt ud over min sengetid. Men jeg øver mig i at dyrke stoltheden over at gøre det rigtige for mig selv,« siger han.
Han har også revurderet sine venskaber grundigt. Relationer, hvor alkohol eller usund levevis var dagsorden, er blevet væk. Mennesker, der tærer på hans energi, har fået deres marjapåtegning.
»Det var en udfordring at trykprøve mine relationer. Men jeg vil ikke længere være i vennekredse, hvor druk er dagsordenen, eller hvor man ikke spiser sundt.«
Fra ironman til energibygger
Det største opgør har været med sig selv. Hele sit liv har Kreutzer været løber og cyklist – dæmon-drevet af startlinjer og fysisk ekstremitet. Men kroppen kan ikke længere tåle det samme.
»Før i tiden tærede jeg på min energi. Nu handler ALT om, at bygge energi op, passe på min krop og styrke den,« siger han.
I sin nye bog ‘Antiskrøbelig’ argumenterer han mod tanken om, at kronisk sygdom betyder automatisk nedgang. Hvis han øger indsatsen på andre områder – søvn, kost, målrettet træning – kan han forblive robust. Eller endda blive stærkere end før.
»Kan man acceptere de afsavn, der er, kan gevinsten ved en helhjertet indsats være bedre heling, mere energi og overskud,« siger han.
Han erkender også, at hans mand ikke altid har været nem. Før sygdommen var han »superegoistisk« – nu er han blot dedikeret til en anden sag.
»Det må unægtelig være sværere at støtte en, der er selvdestruktiv på atletiske mål, end at støtte en, der kæmper mod sygdom,« siger han – og anerkender samtidig, at hans kone Marianne har været hans vigtigste bastion.
En kamp uden slutdato
Der er ingen vej ud af denne kamp. Kreutzer ved, at han bliver svagere og mere skrøbelig – det er biologisk uomvendeligt. Men han er forberedt på at øge indsatsen, hvis det bliver nødvendigt.
»Fordrer sygdommen ni timers søvn, så finder jeg en time mere i døgnet til den,« siger han.
Lige nu kræver det otte timers søvn hver nat. Derfor klokken 21:39. Ikke 21:40, ikke 21:38 – præcis der er taktslagningen for en mand, der har besluttet at være fuldstændig ærlyst med det uacceptable.