Det politiske landskab i Bruxelles er præget af rettidig omhu, mens krigen i Mellemøsten fortsætter med at skabe usikkerhed i regionen. Selvom de europæiske grænser endnu ikke har oplevet en massiv tilstrømning af mennesker på flugt fra de seneste ugers eskalering, er budskabet fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, klart: Europa skal være forberedt på det værste, før det sker.
Efter et intenst EU-topmøde i den belgiske hovedstad slog von der Leyen fast, at unionen står et helt andet sted i dag, end man gjorde under migrationskrisen i 2015. Erfaringerne fra dengang har sat dybe spor i det europæiske samarbejde og har ført til en markant oprustning af både de ydre grænser og de diplomatiske forbindelser til nabolandene.
“Vi vil ikke gentage situationen fra 2015. Vi har lært vores lektie,” lød det kontant fra EU-Kommissionens formand på pressemødet efter topmødet.
Ifølge von der Leyen er fundamentet for at håndtere et potentielt pres nu stærkere. EU har investeret massivt i agenturer som Frontex og har indgået strategiske partnerskaber med lande i Mellemøsten og Nordafrika for at sikre, at flygtninge kan hjælpes tættere på deres hjemlande, fremfor at begive sig ud på farefulde rejser mod Europa.
Dansk-italiensk alliance kræver handling
Det er dog ikke kun fra Kommissionens side, at der bliver råbt vagt i gevær. Statsminister Mette Frederiksen har fundet en tæt allieret i sin italienske kollega, premierminister Giorgia Meloni. De to ledere har i et fælles brev sendt en direkte opfordring til EU-systemet om at øge støtten til de lande i Mellemøsten, der potentielt skal huse flygtninge fra krigshandlingerne i regionen, herunder særligt Libanon.
Alliancen mellem Danmark og Italien markerer en ny linje i europæisk migrationspolitik, hvor fokus i stigende grad flyttes fra modtagelse til afvisning og hjælp i nærområderne. Frederiksen og Meloni foreslår konkret, at EU indfører en såkaldt europæisk “nødbremse”. Dette værktøj skal kunne aktiveres øjeblikkeligt, hvis migrationspresset bliver for voldsomt, og det skal give medlemslandene mulighed for at beskytte deres nationale sikkerhed mere effektivt.
For Mette Frederiksen handler det om at undgå de samfundsmæssige konsekvenser, som 2015-krisen førte med sig. Hun peger på, at mange af de integrationsudfordringer, som Danmark og andre europæiske lande kæmper med i dag, har direkte rødder i de kaotiske måneder for ni år siden, hvor titusindvis af mennesker vandrede på de europæiske motorveje.
Den danske model som europæisk forbillede
Statsministeren lægger ikke skjul på, at hun ser den danske lovgivning som en mulig skabelon for resten af Europa. I Danmark findes der allerede en national nødbremse, som blev vedtaget af et flertal i Folketinget i kølvandet på 2015. Denne mekanisme giver myndighederne ret til at afvise asylansøgere direkte ved grænsen i en krisesituation.
“I vores øjne skal Europa nu arbejde videre med en form for nødbremse af hensyn til europæernes sikkerhed og til danskernes sikkerhed,” forklarede Mette Frederiksen til den fremmødte presse i Bruxelles.
Argumentet er klart: Ved at have en juridisk nødbremse klar sender Europa et signal til menneskesmuglere og potentielle migranter om, at grænserne ikke står åbne som i 2015. Det handler om at genvinde kontrollen og sikre, at det er staterne – og ikke tilfældige strømninger – der bestemmer, hvem der krydser grænsen.
Forebyggelse frem for brandslukning
Selvom tallene lige nu ikke indikerer en umiddelbar krise ved de europæiske grænser, understreger både von der Leyen og Frederiksen, at situationen i Mellemøsten er ekstremt volatil. Ved at styrke de ydre grænser og agenturerne nu håber EU at kunne undgå den form for politisk og social splid, som tidligere har truet med at rive det europæiske samarbejde midt over.
Fokus er nu på at omsætte de politiske hensigtserklæringer til konkret handling. Det indebærer blandt andet flere midler til grænsebevogtning og en mere kontant dialog med de lande, som flygtningene rejser igennem. For Mette Frederiksen er målet entydigt: Europa skal aldrig igen stå uforberedt over for en migrationskrise.