Den globale energiforsyning står over for en af sine mest kritiske prøvelser i årtier. Mens spændingerne mellem Iran, Israel og USA intensiveres, advarer centrale aktører nu om, at prisen på råolie kan nå niveauer, der vil ryste verdensøkonomien i sin grundvold. Hvis forstyrrelserne af olieeksporten fra Mellemøsten fortsætter blot få måneder endnu, kan prisen på en tønde råolie sprænge alle rammer og passere 180 dollar – svarende til over 1.200 danske kroner.
Vurderingen kommer fra embedsmænd i Saudi-Arabien, der ifølge The Wall Street Journal ser med stor alvor på situationen. Selvom Saudi-Arabien traditionelt nyder godt af høje olieindtægter, skaber de nuværende prisstigninger dyb bekymring i Riyadh. Frygten bunder i, at priser på dette niveau ikke blot er en midlertidig gevinst, men en trussel mod selve efterspørgslen på olie i fremtiden.
En trussel mod verdensøkonomien
Når olieprisen stiger så voldsomt, tvinges forbrugere og virksomheder over hele verden til at foretage drastiske ændringer. Der er en reel risiko for, at de tårnhøje priser vil udløse en global recession, som vil mindske behovet for energi markant. Samtidig frygter man i olieproducerende lande, at forbrugerne vil foretage permanente skift i deres vaner – for eksempel ved at fremskynde overgangen til elbiler eller andre energikilder – hvilket kan skade oliemarkedet på lang sigt.
Umer Karim, der er analytiker i saudiarabisk udenrigspolitik ved King Faisal Center for Research and Islamic Studies, påpeger, at stabilitet er vigtigere for Saudi-Arabien end kortsigtede prisstigninger. Han forklarer situationen til The Wall Street Journal:
“Saudi-Arabien bryder sig generelt ikke om alt for hurtige prisstigninger på olie, da det skaber langsigtet ustabilitet på markedet,” siger han.
Udover de økonomiske konsekvenser er der også et politisk spil i gang. Saudi-Arabien risikerer at blive stemplet som en nation, der profiterer på en konflikt, de ikke selv har startet, hvilket kan skade landets diplomatiske relationer og omdømme internationalt.
Blokaden af Hormuzstrædet
Kernen i den nuværende krise findes ved Hormuzstrædet. Efter angreb fra Israel og USA har Iran iværksat en de facto blokade af dette strategisk afgørende farvand. Omkring 20 procent af verdens samlede olieeksport passerer gennem strædet, og enhver hindring her sender chokbølger gennem de globale markeder. Iran har officielt meldt ud, at strædet kun er lukket for landets fjender, men usikkerheden er nok til at sende priserne på himmelflugt.
Prisen på Brent-råolie er allerede kravlet op på 119 dollar per tønde. Det er første gang siden begyndelsen af krigen i Ukraine, at prisen har krydset den psykologisk vigtige grænse på 100 dollar. Til sammenligning nåede prisen op på knap 140 dollar i marts 2022, mens den historiske rekord lyder på 146,08 dollar, sat under finanskrisen i juli 2008.
Udsigt til 200 dollar i 2026
Selvom de 180 dollar er det umiddelbare skræmmescenarie for foråret, stopper de dystre prognoser ikke her. Energikonsulenthuset Wood Mackenzie vurderer, at hvis de geopolitiske spændinger bider sig fast, kan vi se priser helt op mod 200 dollar per tønde i 2026. Det vil i givet fald være et territorium, som verdensøkonomien aldrig før har befundet sig i.
Mens markedet holder vejret, har det saudiarabiske statsselskab Saudi Aramco valgt at forholde sig tavst. Selskabet, der står for alt fra produktion til prissætning, har afvist at kommentere de konkrete vurderinger. Tavsheden understreger blot den spændte situation, hvor hverken producenter eller forbrugere kender det fulde omfang af den krise, der lige nu udspiller sig i Mellemøsten.
For den almindelige forbruger betyder de stigende råoliepriser ikke blot dyrere benzin og diesel ved standeren. Det fordyrer transport af alle varer, øger inflationen og kan i sidste ende mærkes på alt fra madpriser til varmeregninger. Spørgsmålet er nu, om diplomatiet kan nå at gribe ind, før olieprisen sætter en ny, historisk og potentielt ødelæggende rekord.