Når danske pensionister fylder deres første år på folkepension, handler økonomien stadig meget. For mange betyder det at skulle navigere i et komplekst system af regler og beregninger, hvor selv små ændringer kan få betydning for, hvor mange penge der lander på kontoen hver måned.
En regelændring fra 2023 har nu vist sig at få markbar effekt på pensionisternes økonomi. Ifølge tal fra Danmarks Statistik modtager omkring 70.000 flere folkepensionister i dag pensionstillæg, som de tidligere ville være gået glip af.
Bag udviklingen ligger en simpel, men vigtig beslutning: arbejdsindkomst indgår ikke længere i beregningen af pensionstillægget. Det betyder, at hverken pensionistens egen løn eller en ægtefælles arbejdsindkomst fører til modregning af tillægget.
Konkrete tal viser betydelig stigning
Tallene tegner et klart billede af ændringens omfang. Omkring 35.000 flere pensionister modtager nu det fulde pensionstillæg, mens yderligere cirka 35.000 flere får et reduceret tillæg. Samtidig er antallet af folkepensionister, der slet ikke modtager pensionstillæg, faldet med knap 14.000 personer siden 2022.
I dag modtager tæt på en million folkepensionister enten fuldt eller reduceret pensionstillæg. Det er sket, selvom antallet af folkepensionister samlet set er steget markant i samme periode.
“Udviklingen hænger også sammen med, at flere seniorer vælger at blive længere på arbejdsmarkedet,” skriver Faglige Seniorer i deres analyse af tallene. “De nye regler gør det muligt at kombinere lønindtægt med pensionstillæg uden den modregning, som tidligere kunne gøre det mindre attraktivt at arbejde efter pensionsalderen.”
Arbejdende 67-årige får størst gavn
Udviklingen ses særligt tydeligt blandt arbejdende seniorer. I 2024 modtog mere end 13.000 arbejdende 67-årige også folkepension. Af dem fik omkring 9.000 det fulde pensionstillæg. Året før var tallet blot 3.200 – en stigning på næsten 180 procent.
For mange seniorer betyder ændringen, at der er kommet mere luft i økonomien, samtidig med at de kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det giver dem mulighed for at fortsætte med at arbejde uden at blive økonomisk straffet for det.
Statens udgifter stiger marginalt
Selvom staten dermed udbetaler flere pensionstillæg end tidligere, tyder tallene ikke på nogen markant ekstraregning for statskassen. De arbejdende pensionister bidrager fortsat med skatteindtægter, og den samlede stigning i udgifterne til folkepension ligger kun marginalt over det niveau, som flere pensionister og højere pensionssatser i sig selv ville have medført.
Det betyder, at regelændringen ikke har skabt en økonomisk belastning for staten, som man kunne have frygtet. I stedet har den åbnet op for, at flere seniorer kan få økonomisk gavn af at fortsætte på arbejdsmarkedet – uden at det koster samfundet uforholdsmæssigt meget.
For pensionisterne selv handler det om mere end bare økonomi. Muligheden for at arbejde uden modregning betyder også, at de kan bevare en følelse af at være aktive og værdifulde medlemmer af samfundet – noget, som mange seniorer værdsætter højt.