Regeringen vil gribe ind over for den voksende kø til det danske elnet og lægger op til en ny prioritering, hvor store, strømslugende datacentre ikke længere automatisk kommer først til, selv om de står tidligt i køen.
Baggrunden er, at kapaciteten i elnettet flere steder er under pres, samtidig med at stadig flere projekter, virksomheder og private vil kobles på. Derfor vil regeringen med en akutplan give Energinet og elselskaberne mulighed for at vælge, hvilke tilslutninger der skal have forrang.
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) siger, at samfundskritiske behov skal veje tungere end udenlandske datacentre, når der ikke er plads nok i nettet.
“Vi vil vægte samfundshensyn øverst, og så må udenlandske datacentre stille sig bagerst. Vi vil prioritere områder som forsvar og sundhed, men også helt almindelige husstande og familier, der køber en elbil og skal have en ladestander,” siger hun.
Forslaget er et opgør med den model, der hidtil har præget området. Indtil nu har tilslutning i praksis fungeret efter et først til mølle-princip, hvor tidspunktet for ansøgningen har været afgørende.
Det vil regeringen nu lave om på, fordi presset på infrastrukturen er blevet for stort. Fredag skal Folketingets partier drøfte problemet og forsøge at finde frem til en model for, hvordan prioriteringen konkret skal skrues sammen.
Målet er ifølge ministeren, at drøftelserne efter sommerferien kan ende i et lovforslag.
Diskussionen handler ikke kun om principper, men også om meget store mængder strøm. Et større datacenter, som det der blandt andet er på vej i Holbæk, har et årligt forbrug på 350 megawatt.
Det svarer ifølge tal fra Energistyrelsen og Energinet til strøm nok til 73 ladeparker til elbiler langs motorvejsnettet, 31.800 ladestandere i private hjem eller 50.000 luft-til-vand-varmepumper i husstande.
Regeringen understreger, at planen ikke er et forbud mod datacentre. Men når pladsen i nettet er begrænset, skal andre hensyn kunne veje tungere end store enkeltprojekter med meget højt forbrug.
“Det er ikke et forbud mod datacentre. Men vi må ikke ende med, at danske virksomheder ikke kan få plads i elnettet. Når der er begrænset plads i elnettet, er der nødt til at finde en prioritering sted,” siger Samira Nawa.
Forslaget møder modstand i branchen. Datacenter Industrien kalder planen en fejl og advarer om, at regeringen risikerer at bremse både digitalisering og udviklingen inden for kunstig intelligens.
Brancheforeningen peger på, at datacentre er en central del af den digitale infrastruktur, og at en ensidig løsning på kapacitetsproblemer i elnettet kan skabe nye problemer andre steder i samfundet.
Sagen kommer på et tidspunkt, hvor kritikken af udbygningen af elnettet allerede er markant. Antallet af elforbrugere, der ønsker tilslutning, er steget kraftigt, og det har gjort kapaciteten til nye forbrugere mere begrænset.
Energinet har ansvaret for at udbygge centrale dele af det danske elnet, men tempoet har ifølge kritikerne ikke været højt nok. Det har blandt andet fået betydning for den grønne omstilling, fordi både virksomheder og private projekter må vente på adgang til nettet.
Kritikken er også kommet fra Rigsrevisionen, som har peget på problemer i udbygningen.
I marts satte Energinet tilslutningen af nye projekter på pause. Det statslige selskab oplyste, at der ikke bliver underskrevet nye aftaler om tilslutning til elnettet før til efteråret.
For de største tilslutninger kan ventetiden blive lang. Energinet oplyste i maj, at tidshorisonten i flere tilfælde ligger på mellem fem og ti år.
Det er netop den flaskehals, regeringen nu forsøger at håndtere politisk. Hvor debatten tidligere især har handlet om at få bygget mere net hurtigere, handler den nu også om, hvem der skal have adgang først, mens kapaciteten stadig er for lille.
Hvis Folketingets partier kan blive enige om en model, kan Danmark dermed stå over for et nyt princip for elnettet, hvor samfundsnytte får større betydning end placeringen i køen.