Massiv kritik af Aula efter dårlige læseresultater
Hvert minut mellem klokken 7.30 og 8.30 om morgenen sendes der godt 10.000 beskeder på Aula. Hver tredje dansker har en aktiv profil på platforme, der fungerer som kommunikationshub for lærere, pædagoger, forældre og elever i skoler, SFO’er og daginstitutioner.
Nu vil Moderaterne nedlægge Aula som reaktion på PISA-resultater, der viser, at 15-årige danske elever er historisk dårlige til at læse og regne. Partiet mener, at Aula har taget overhånd.
Men tre danske forskere ser ikke nedlæggelse som løsningen. I stedet præsenterer de fem konkrete forslag til, hvordan platformen kan forbedres. Deres budskab er klart: Aula skal ikke skrottes – den skal ændres.
1. Drastisk færre beskeder
Den massive beskedmængde er nummer ét-problemet ifølge alle tre forskere. Maria Akselvoll, sociolog og ph.d. i skole-hjem-samarbejde, var konsulent på udviklingen af Aula og ser problemet tydelig: »Grænserne mellem skolen og forældrene er blevet udvisket med Aula. Den direkte og hyppige kontakt mellem forældre og lærere på de fleste tider af døgnet har ændret hele kulturen omkring skole-hjem-samarbejdet.«
Allerede Aulas forgænger, Forældreintra, havde accelereret informationsstrømmen. Med Aula blev byrden værre – ikke kun for forældre, men også for lærere og skoleledere. I 2019 anbefalede Det Nationale Stressepanel som første prioritet at droppe Aula helt. Selvom der er sket ændringer, mener Akselvoll, at beskedmængden skal meget længere ned. »Der skal sigtes efter at holde det på et minimum,« siger hun.
Løsningen kræver en kulturændring, hvor forældre igen kan overlade mere ansvar til børnene, og hvor skolerne skruer ned for krav og information til forældrene.
2. Fælles forventninger mellem skole og hjem
Aula fungerer i dag som lektieplads, opslagstavle og beskedtjeneste – alt på en gang. Det skaber forvirring. Akselvoll opfordrer til, at politikere, skoleledere, lærere og forældre sætter sig sammen og bliver enige om, hvad platformen skal bruges til. »Der burde nedsættes en arbejdsgruppe af relevante fagfolk og aktører, som skal finde ud af, hvordan man på nationalt plan ændrer kulturen på Aula,« siger hun.
Anette Grønning, lektor på Syddansk Universitet og forsker i digital kommunikation, bakker op: »Der skal laves en tydelig og klar forventningsafstemning, hvor parterne bliver enige om, hvordan kommunikationen skal foregå.« Hun mener ikke, at det er en god løsning at lade skolerne selv bestemme, som Moderaterne foreslår. Uden klare retningslinjer opstår blot konstant kommunikation med uafbrudt notifikationer.
3. En klar kommunikationsplan
Efter forventningsafstemningen skal der lægges en detaljeret plan for, hvordan man kommunikerer på Aula. Grønning har undersøgt platformen gentagne gange, senest i 2025, og konkluderingen er, at retningslinjer savnes. »Der skal skabes en ensartethed for, hvordan man gør, som har fokus på kvaliteten, relevansen og timingen,« siger hun.
Konkret betyder det, at en besked om to børn, der skændes, ikke skal sendes til hele klassens forældre. Beskeder bør også begrænses på aftenen. Skolerne skal være klare om, hvad de forventer af forældrene – eksempelvis om en besked skal besvares eller ej.
Randi Dransfeldt, der underviser i pædagogik på UCL og også har undersøgt Aula-kommunikationen, pointerer: »Det interessante er, at vi kritiserer platformen mere end, hvordan vi bruger platformen.« Klare retningslinjer for både forældre og lærere er nødvendige for, at samarbejdet fungerer.
4. Sæt fokus på sociale skævheder
Aula-tal viser, at forældrene er generelt tilfredse. Akselvoll er skeptisk: »Man skal huske på, at undersøgelserne har en meget lav svarprocent, som gør resultaterne usikre, og at de få, som svarer, muligvis også er dem, som er mest tilfredse.« Med kun fem procents svarprocent kan der være et stort mørketal af utilfredse forældre.
Akselvoll fandt i sin ph.d., at især mindre uddannede forældre har svært ved det digitale og skriftlige samarbejde. »Det er ikke nyt, at vi har en social skævhed i samarbejdet, men det nye er, at det digitale kan se ud til at forstærke den,« siger hun. Digitaliseringen har skruet op for kravene til forældres ressourcer og kompetencer – og det går ud over dem, der allerede havde udfordringer med at deltage.
5. Bevar Aula – men omdan den
Alle tre forskere er enige: Aula skal ikke nedlægges. En lukning ville efterlade et kommunikationsvakuum i skole-hjem-samarbejdet. Sedler i skoletasken og kontaktbøger er ikke realistiske alternativer i dag.
Vigtigst af alt: Aula er under dansk kontrol, hvad angår data og infrastruktur. »En lukning vil føre til øget aktivitet på de kommercielle platforme af forældre og lærere,« siger Grønning. Forældregrupper på Facebook findes allerede, men uden Aula vil langt flere migrere til private sociale medier. »Så vil vi miste kontrollen og ikke være med til at ændre, hvordan platformen skal fremme skole-hjem-samarbejdet,« understreger hun.
Randi Dransfeldt minder om, at ingen handler med ondsindet hensigt: »Man skal huske, at alle har en intention om at have et godt samarbejde.« Problemet ligger ikke i Aula som sådan – det ligger i, hvordan den bliver brugt.