Det er blevet dyrt at være dansker. Priserne på alt fra rugbrød til elregninger er skudt i vejret, og det har ramt landets folkepensionister særligt hårdt. Når indkomsten er fast, er der nemlig ikke mange knapper at skrue på, når budgettet strammer til. Men nu er der endelig gode nyheder til de mange danskere, der har forladt – eller overvejer at forlade – arbejdsmarkedet.
Stor stigning på vej
Fra 2026 er der udsigt til en solid økonomisk indsprøjtning til landets folkepensionister. Prognoserne for den årlige regulering viser nemlig, at folkepensionen står til at stige med 4,8 procent. Det er en justering, der skal hjælpe med at vinde noget af den købekraft tilbage, som inflationen har spist de seneste år.
Pengene lander direkte på NemKontoen og bliver en fast del af den månedlige økonomi fremover. Ifølge Bettina Brask, der er privatøkonom i Jyske Bank, er der tale om en mærkbar forbedring af rådighedsbeløbet for den enkelte.
“Reguleringen betyder konkret, at folkepensionen vokser, så der kommer flere penge ind på NemKontoen,” forklarer Bettina Brask i en pressemeddelelse i forbindelse med de økonomiske fremskrivninger.
Selvom stigningen luner hos alle, minder økonomen dog om, at man stadig skal holde øje med sit pensionstillæg. Har man andre indkomster end selve folkepensionen – for eksempel fra private pensioner eller investeringer – kan tillægget nemlig stadig blive reguleret. Derfor er det en god idé at tjekke sin forskudsopgørelse, så man undgår en træls efterregning fra Skat.
Slut med at blive trukket i pension
En af de største ændringer i de senere år er, at man ikke længere bliver modregnet i folkepensionen for sin egen arbejdsindkomst. Tidligere blev mange pensionister trukket i deres pension, hvis de tjente penge ved siden af, hvilket reelt bremsede lysten til at tage et job. Men den barriere er nu væk, og det har givet seniorerne langt bedre grunde til at blive på arbejdsmarkedet.
Og tallene taler deres eget tydelige sprog. Over 100.000 danskere over folkepensionsalderen er i dag i sving på jobbet. Det er det højeste antal nogensinde. Det tyder på en kulturændring, hvor pensionsalderen ikke længere er et definitivt stop, men snarere en ny fase, hvor man kan blande fritid med et aktivt arbejdsliv.
Ekstra bonus til dem der arbejder
For dem, der vælger at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, er der endnu flere penge at hente. Udover lønnen og den fulde folkepension findes der nemlig en økonomisk gulerod i form af seniorpræmien. Det er et skattefrit engangsbeløb, som udbetales til dem, der fortsætter med at arbejde i de første to år efter, de har nået folkepensionsalderen.
For at få fingrene i bonussen skal man i gennemsnit arbejde 30 timer om ugen – svarende til 1.560 timer på et år. Det er en ordning, der er designet til at holde på de mest erfarne kræfter i en tid, hvor mange brancher skriger på arbejdskraft.
Seniorerne er fundamentet
Udviklingen i Danmark er klar. Siden 2020 har der været flere ældre end børn og unge herhjemme, og det gør seniorerne til en nøglefigur i samfundsøkonomien. Men deres bidrag handler om mere end bare tal i et regneark.
“Seniorer er i høj grad en vigtig ressource samfundsmæssigt, da de med deres engagement, frivillighed, overskud og nu også med en fortsat delvis aktiv styrke arbejdsmæssigt er med til at bidrage til samfundet,” siger Bettina Brask.
Med de nye økonomiske rammer er det blevet mere attraktivt at planlægge sin pensionisttilværelse med både økonomisk tryghed og muligheden for at arbejde. Uanset om man vælger at trække stikket helt eller blive i jobbet, ser 2026 ud til at blive et år, hvor der bliver mere luft i budgettet for landets folkepensionister.