Mange danskere overlader uden tøven pensionsopsparing og frie midler til banken, når pengene skal investeres. Men en ny undersøgelse fra Finanstilsynet rejser spørgsmål om, hvor uafhængig rådgivningen reelt er, når banken samtidig sælger sine egne investeringsprodukter.
Ifølge undersøgelsen havner ni ud af ti kroner, som privatinvestorer placerer i investeringsfonde gennem de største danske banker, i bankernes egne fonde. Det får Finanstilsynet til at pege på en mulig interessekonflikt mellem bankernes forretning og kundernes behov.
“Når bankerne anbefaler deres egne fonde, kan der opstå en interessekonflikt mellem bankens og investorens interesser,” siger vicedirektør i Finanstilsynet Mette Tams Kitaj ifølge Faglige Seniorer.
Problemet er ikke, at bankerne tilbyder deres egne produkter. Det er i sig selv lovligt. Udfordringen opstår, hvis kunden ikke får et klart billede af, om anbefalingen er den bedste løsning for netop kundens økonomi – eller den løsning, der giver banken mest på bundlinjen.
Finanstilsynet understreger, at rådgivningen skal være præcis og korrekt, så kunderne forstår deres muligheder og kan træffe et oplyst valg. Når en bank anbefaler egne fonde, skal kunden altså kunne gennemskue både pris, risiko og forventet afkast – og hvordan produktet står i forhold til andre alternativer på markedet.
Omkostninger kan få stor betydning
Et af de centrale punkter i advarslen handler om omkostninger. Selv små forskelle i de årlige gebyrer kan over tid få stor betydning for, hvor meget der faktisk står tilbage på pensionskontoen.
Hos den uafhængige rådgivningsvirksomhed Penly opfordrer man derfor investorer til at se grundigt på de samlede udgifter, før de siger ja til et investeringsprodukt. Investeringsrådgiver Søren Risager Rasmussen peger på, at høje omkostninger hurtigt kan æde en stor del af det forventede afkast.
Han fremhæver et konkret eksempel, hvor en kunde blev anbefalet et produkt med et forventet årligt afkast på 4,5 procent. De årlige omkostninger lød samtidig på 1,8 procent. Dermed blev det forventede afkast skåret ned til 2,7 procent før skat. Og når skatten også regnes med, bliver gevinsten endnu mindre.
“Bankerne tjener penge på deres egne produkter. Så enkelt er det. Derfor kan omkostningerne for kunderne være for høje i forhold til den forventede gevinst ved investeringen,” siger Søren Risager Rasmussen.
Netop derfor kan et produkt, der på papiret ser fornuftigt ud, i praksis vise sig at være langt mindre attraktivt, når alle udgifter regnes med. For pensionsopsparere, der investerer over mange år, kan forskellen blive mærkbar.
Lovligt – men ikke uden problemer
Finanstilsynets undersøgelse betyder ikke, at bankerne bryder reglerne ved at anbefale egne fonde. Men den viser, at der er et område, hvor kundernes og bankernes interesser ikke nødvendigvis peger i samme retning.
Bankerne har typisk en økonomisk fordel ved at sælge deres egne investeringsprodukter. Kunden har derimod en interesse i at finde den løsning, der passer bedst til tidshorisont, risikovillighed og økonomiske mål. Når de to hensyn støder sammen, bliver kvaliteten af rådgivningen afgørende.
Det er især vigtigt for kunder, der ikke selv følger investeringsmarkedet tæt. Mange vælger netop banken, fordi de forventer enkel og tryg vejledning. Derfor kan det få stor betydning, hvis kunden ikke bliver gjort opmærksom på, at der findes billigere eller mere passende alternativer uden for bankens eget sortiment.
Det bør du være opmærksom på
Finanstilsynet opfordrer investorer til at undersøge omkostningerne grundigt, sammenligne forskellige muligheder og overveje uvildig rådgivning, hvis der er tvivl om, hvorvidt bankens anbefaling er den rigtige.
Det gælder både for pensionsopsparing og frie midler. Før man siger ja til en løsning, kan det være relevant at spørge ind til, om banken også har vurderet produkter fra andre udbydere, hvad de samlede årlige omkostninger er, og hvordan det forventede afkast ser ud efter gebyrer og skat.
For mange danskere er pensionen en af de største opsparinger i livet. Derfor kan selv små procentforskelle få stor betydning på lang sigt. Finanstilsynets advarsel er et signal om, at tillid til banken ikke bør stå alene. Kunderne bør også stille kritiske spørgsmål, især når banken anbefaler sine egne løsninger.