Aldersgrænser på sociale medier virker ikke, hvis de ikke bliver håndhævet. Det er konklusionen fra Red Barnets seneste undersøgelse, der viser at to ud af tre børn i alderen 9-12 år allerede er medlemmer af platforme, der officielt først er åbne fra 13 år.
Af de 891 børn i alderen 9-12 år, som Red Barnet spurgte, var hele 65 procent på en platform med 13-års aldersgrænse. Det tal slår ned i mig som journalist – og det burde også slå ned hos forældrene derhjemme og hos tech-giganternes ledelser.
Tech-giganter tjener på børnene
Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, peger på det, der for mange virker som den åbenlyse løsning: aldersverifikation. Men hun siger også noget, der stikker helt til hjerte af problemet – platformene ved godt, at børnene er der. Og de tjener penge på det.
“Vi har brug for reel aldersverifikation for at sikre, at børnene ikke er på platformene. Platformene ved godt, der er børn, og de tjener penge på det,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Det er en krass påstand, men den peger på en vigtig virkelighed: så længe en 11-årig kan scrolle igennem Instagram eller TikTok og se reklamer, så længe deres data kan sælges til annoncører, så længe deres opmærksomhed kan monetariseres – hvorfor skulle platformene så gøre noget ved det? Et par falske år i en profil skal ikke være til større besvær end en algoritme, der tjener millioner.
Danmark tager fat – Europa følger efter
For første gang tegner der sig dog en større bevægelse mod at bremse børnenes adgang til sociale medier. Danmark gik foran. Den 7. september præsenterede regeringen et udkast til et lovforslag, der skal sætte aldersgrænsen på 15 år for sociale medier.
Frankrig er også i gang. Mandag præsenterede den franske regering et udkast til en lov, der skal forbyde sociale medier for børn under 15 år. Og efter et forlig mellem Meta og amerikanske delstater (som dog stadig venter på rettens godkendelse) har Norge også sendt et brev til Meta med opfordringer til at indføre begrænsninger – blandt andet at Instagram og Facebook lukkes fra midnat til klokken 06.00 om morgenen.
Johanne Schmidt-Nielsen kalder Danmarks lovforslag et “vigtigt første skridt,” men hun er også klar til at præcisere, at det kun er første skridt. “Det sender et klart signal om, at indholdet bestemt ikke er for børn,” siger hun.
Forældre og fællesskab kan gøre forskel – nu
Men vi kan ikke vente på, at love træder i kraft. Schmidt-Nielsen pointerer også, at der er noget forældre kan gøre her og nu: kollektive aftaler i klasserne.
“Som forældre skal vi gøre, hvad vi kan for at sikre, at de ikke er på platformene. Det er rigtig effektivt at lave kollektive aftaler i klasserne, hvor man følger aldersgrænserne og anbefalingerne om, at barnets første smartphone skal udskydes til, at barnet er 13 år,” siger hun.
Det lyder måske simpelt, men det er faktisk stærkt. Når hele klassen aftaler, at man venter til man er en vis alder, før man går på sociale medier, forsvinder det sociale pres, der ellers driver børnene derind. Sådan ser kammeratskabet ud i dag – digital og konstant.
Undersøgelsen fra Red Barnet, som 2.142 børn og unge mellem 9 og 17 år deltog i, tegner et billede af realiteten på sociale medier for børn i Danmark. Og realiteten er: aldersgrænser virker ikke uden kontrol, forældreskab og – ja – lovgivning.
Schmidt-Nielsen afslutter med at skitsere hvad hun mener den politiske opgave bør være: at begrænse tech-giganternes adgang til børn og unge gennem langt mere moderation, lovgivning mod datahøst fra børn under 18 år, og et opgør med det skadelige adfærdsdesign, som holder børnene scrollende time efter time.