Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet halter markant bagud med frigivelsen af mere end 1000 klassificerede dokumenter, som er centrale for en kommende historisk udredning af Danmarks 20 år lange indsats i Afghanistan. Ifølge Berlingske skulle ministeriet have gennemgået og frigivet dokumenterne inden sommerferien i 2024, men ikke ét eneste dokument fra Udenrigsministeriet er hidtil blevet afklassificeret.
Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) modtog efter Folketingets anmodning i 2021 opgaven med at udarbejde en historisk udredning af den danske militære og civile indsats i krigen. Instituttet sendte allerede fra 2023 lister over de ønskede dokumenter til ministeriet, men behandlingen har siden købt tid dag for dag.
“Diis har fremsat ønske om anvendelse af mere end 1000 dokumenter,” bekræfter Udenrigsministeriet over for Berlingske og tilføjer, at det nu er “meget tæt på”, at ministeriet er færdig. Nogle dokumenter skulle være behandlet allerede den kommende uge ifølge ministeriet, som samtidig understreger, at sagsbehandlingen ikke kommer til at forsinke selve udredningen.
Forsvarsministeriet stadig i gang
Forsvarsministeriet modtog den sidste dokumentliste som først i maj 2024, næsten fire måneder før Udenrigsministeriet. Også her er arbejdet ikke afsluttet. “Vi er stadig i gang med at behandle de dokumenter, som Diis ønsker at anvende i udredningen. Flere af dokumenterne er fortsat i høring hos relevante aktører,” lyder det fra ministeriet.
Høringen hos “relevante aktører” betyder sandsynligvis, at dokumenterne sendes videre til andre myndigheder eller institutioner for at sikre, at ingen fortrolige informationer eller navn på kilder bliver frigivet. Processen kan være ressourcekrævende og tidskrævende.
Udredning målrettet mod 2026
Regeringen meddelte tidligere på måneden, at den håber på offentliggørelse af Afghanistan-udredningen senest ved udgangen af 2026. Udredningen skal belyse både de militære og civile aspekter af Danmarks tilstedeværelse, som løb fra 2001 til 2021.
Under krigen faldt 44 danske soldater, og omkring 12.000 danskere var udsendt i løbet af de to årtier. En grundig gennemgang af beslutninger, strategi og konsekvenser har længe været efterspurgt både i befolkningen og blandt politikere.
Forsinkelsen rejser spørgsmål om transparens og grænserne for klassificering. Selv dokumenter om en afsluttet konflikt fra 20 år tilbage kan indeholde information, som ansvarlige myndigheder ønsker at holde lukket af hensynet til efterretningssamtaler, operativ sikkerhed eller forhold til allierede.