Stemningen i Bruxelles var til at tage og føle på, da EU’s stats- og regeringschefer i denne uge mødtes til topmøde. Selvom dagsordenen var spækket med vigtige emner, endte én mand med at stjæle billedet og skabe dybe panderynker hos sine europæiske kolleger: Ungarns premierminister, Viktor Orbán.
Stridens kerne er et massivt lån på 90 milliarder euro, som EU har planlagt at sende til Ukraine for at støtte landets trængte økonomi og forsvar. Men trods tidligere løfter har Orbán valgt at nedlægge veto, hvilket har efterladt resten af unionen i en tilstand af frustration og vrede. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lagde ikke fingrene imellem, da hun efter mødet mødte pressen.
Hun slog fast, at Ukraine vil modtage den økonomiske hjælp, uanset om Ungarn er med eller ej. Budskabet var klart: EU vil finde en vej udenom det ungarske veto, så de vitale milliarder kan blive udbetalt. Von der Leyen rettede samtidig en direkte kritik mod den ungarske leder for at løbe fra sine forpligtelser.
Et brudt løfte skaber vrede
Det er ikke første gang, at Viktor Orbán skaber splid i EU-samarbejdet, men denne gang føler de øvrige ledere sig særligt ført bag lyset. Tilbage i december gav Orbán nemlig grønt lys til lånet under den betingelse, at Ungarn ikke skulle hæfte for tilbagebetalingen, hvis Ukraine ikke selv er i stand til at indfri gælden. At han nu alligevel blokerer for aftalen, bliver set som et alvorligt tillidsbrud.
“Lånet er blokeret, fordi én leder ikke holder sit ord,” sagde von der Leyen med henvisning til Ungarns premierminister, Viktor Orbán.
Denne udmelding blev bakket op af en lang række af EU’s tungeste profiler. Blandt dem var den danske statsminister Mette Frederiksen, der betegnede den ungarske fremfærd som decideret uacceptabel. Også EU-præsident António Costa lagde vægt på, at man ikke kan acceptere en kultur, hvor medlemslande forsøger at afpresse Det Europæiske Råd for at opnå nationale fordele.
Olieledningen som gidsel
Årsagen til Orbáns pludselige kovending skal findes i den såkaldte Druzjba-rørledning. Ledningen transporterer russisk olie gennem Ukraine til Ungarn, og den er i øjeblikket ude af drift. Ifølge Ukraine skyldes det russiske droneangreb, der har beskadiget infrastrukturen så voldsomt, at det vil tage mindst seks uger at udbedre skaderne.
Orbán ser dog anderledes på sagen. Han anklager Ukraine for bevidst at holde olien tilbage og har nu gjort det til en betingelse for lånet, at olien igen flyder frit til Ungarn. Situationen er særligt pressant for Ungarn på grund af de stigende oliepriser, der er blevet yderligere presset i vejret af den igangværende konflikt i Mellemøsten. For Orbán er adgangen til billig russisk olie en økonomisk nødvendighed, som han er villig til at bruge som politisk vægtstang.
Teknisk hjælp skal løsne knuden
For at forsøge at bløde op på den fastlåste situation har EU indvilliget i at sende tekniske eksperter og økonomisk bistand til Ukraine for at fremskynde reparationen af rørledningen. Det er et forsøg på at fjerne Orbáns argument for at blokere lånet, men det vækker samtidig harme, at EU skal danse efter Ungarns pibe i en sag, der reelt styres af russiske angreb.
António Costa understregede på pressemødet, at det er urimeligt at stille krav, som ingen i EU eller Ukraine har fuld kontrol over, da det i sidste ende er Rusland, der vælger deres bombemål.
“Det er ikke at handle i god tro, når man sætter betingelser, som hverken Ukraine eller EU kan sikre bliver opfyldt,” sagde António Costa.
Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, bekræftede efter mødet, at Orbán har lovet at hæve sit veto, så snart olien igen når frem til de ungarske raffinaderier. Spørgsmålet er nu, om EU kan finde en juridisk model, der gør det muligt at sende pengene til Ukraine før det, eller om man må vente på, at teknikere får bugt med skaderne fra de russiske droner. Uanset hvad står det klart, at sammenholdet i EU er blevet sat på en alvorlig prøve, og at tålmodigheden med Viktor Orbán er ved at være brugt op.