Diplomatisk stormvejr over Bruxelles
Det er sjældent, at de ellers så polerede diplomatiske vendinger bliver lagt på hylden ved EU’s topmøder, men i Bruxelles er tålmodigheden med Ungarns premierminister, Viktor Orbán, nu officielt sluppet op. På det seneste møde mellem stats- og regeringscheferne blev Orbán genstand for en kritik, som flere erfarne ledere betegner som historisk skarp.
Kernen i konflikten er Ungarns beslutning om at blokere for en omfattende EU-støtte på 50 milliarder euro til det krigshærgede Ukraine. Blokaden kommer på et kritisk tidspunkt i krigen mod Rusland, og de øvrige medlemslande ser med stor alvor på, at Ungarn nu trækker i land på tidligere løfter.
En hidtil uset tone
Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, var en af de ledere, der efterfølgende satte ord på den elektriske stemning bag de lukkede døre. Han lagde ikke skjul på, at de verbale lussinger til den ungarske leder var af en kaliber, man ikke tidligere har oplevet i Det Europæiske Råd.
Kritikken handlede ikke kun om selve lånet, men om et fundamentalt tillidsbrud. I EU-regi er det en uskreven, men hellig regel, at en aftale er en aftale. Da Orbán allerede i december sidste år havde givet grønt lys til aftalen, betragtes hans nuværende veto som et brud på selve måden, det europæiske samarbejde fungerer på.
Ulf Kristersson refererede til de mere rutinerede kræfter i lokalet for at understrege alvoren:
– Det er aldrig sket før, sagde flere af de EU-ledere, der har været med i længere tid end mig, lød det fra Ulf Kristersson.
Danmark og Mette Frederiksen i front
Også fra dansk side var retorikken usædvanlig kontant. Statsminister Mette Frederiksen (S) markerede sig allerede inden mødets start som en af de mest markante kritikere af den ungarske enegang. For Danmark og de øvrige 23 lande, der står bag lånet, handler det om mere end blot økonomi; det handler om Europas sikkerhed og evnen til at agere samlet mod russisk aggression.
Den danske statsminister understregede, at det ungarske veto spænder ben for en nødvendig indsats, der skal sikre Ukraines overlevelse og dermed stabiliteten i hele Europa. Hun lagde vægt på, at Ungarn tidligere har accepteret præmisserne, og at deres nuværende blokade er direkte skadelig for fællesskabet.
– Det er uacceptabelt, at Ungarn blokerer Europa fra at gøre det, der skal til for at passe på Europa, sagde Mette Frederiksen på vej ind til mødet.
Olie og afpresning
Viktor Orbán har selv begrundet sit nej med en strid om energi. Han hævder, at Ukraine bevidst blokerer for russisk olie, der via Druzjba-rørledningen skal forsyne Ungarn. Fra ungarsk side lyder kravet, at vetoet først bliver løftet, når olien igen flyder frit. Denne kobling mellem energipolitik og militær støtte til Ukraine bliver af mange EU-ledere opfattet som ren afpresning.
Ukraine har på sin side afvist anklagerne om bevidst blokade. Ifølge de ukrainske myndigheder er rørledningen blevet beskadiget under russiske angreb, og reparationerne forventes at tage omkring seks uger. Denne forklaring har dog ikke formildet Orbán, der fastholder sit veto som et politisk værktøj.
Økonomisk risiko for de øvrige lande
Det mest opsigtsvækkende ved den ungarske modstand er måske de tekniske detaljer i låneaftalen. For at få Ungarn med om bord i første omgang blev der indgået en særordning. Ungarn – sammen med Slovakiet og Tjekkiet – fik en garanti for, at de ikke hæfter for lånet, hvis Ukraine i fremtiden skulle få svært ved at betale pengene tilbage.
Det betyder i praksis, at det er de resterende 24 EU-lande, herunder Danmark, der bærer hele den økonomiske risiko. På trods af denne vidtgående indrømmelse vælger Orbán alligevel at blokere processen, hvilket har fået bægeret til at flyde over for ledere som EU-præsident António Costa og de øvrige statsledere.
Situationen i Bruxelles efterlader EU i et svært dilemma. Mens Ukraine har akut brug for de 50 milliarder euro til at opretholde statsapparatet og forsvaret, står unionen over for en intern krise, hvor fundamentet for samarbejdet bliver testet. Budskabet fra topmødet er dog klart: Orbáns enegang er ikke længere noget, man ser gennem fingre med.