Mørket i en svovlhule på grænsen mellem Grækenland og Albanien skjuler et netværk, som slår rekorder. Et internationalt forskerhold har dokumenteret, hvad de mener er verdens største sammenhængende edderkoppespind: et sammenflettet netværk på 106 kvadratmeter, svarende til en fjerdedel af en håndboldbane.
Et underjordisk samfund
Den såkaldte Svovlhule er skabt af kemiske processer i grundvandet og har et miljø domineret af svovl og totalt fravær af naturligt lys. Indenfor er spindene ikke enkeltstående konstruktioner, men smeltet sammen til et gigantisk netværk langs hulens vægge. Forskerne vurderer, at omkring 111.000 edderkopper lever i kolonien — et tal, der gør fundet bemærkelsesværdigt både facinemende og økologisk vigtigt.
Samarbejde i et ekstremt miljø
Kolonien består primært af to arter: Tegenaria domestica og Prinerigone vagans. Begge arter optræder normalt som solitære jægere, der ofte konkurrerer eller endda æder hinanden. I hulen har de imidlertid tilpasset sig en anden strategi: de lever og fanger bytte side om side i et tæt netværk. Ifølge forskerne er det sandsynligt, at de ekstreme betingelser har presset arterne til at udvikle samarbejdsorienterede adfærdstræk og særlige fysiologiske egenskaber.
Genetisk isolation og biologisk tilpasning
DNA-analyser viser, at disse populationer er genetisk adskilte fra deres artsfæller udenfor hulen. Forskerne konkluderer, at isolationen har ført til udvikling af specifikke egenskaber, som gør edderkopperne i stand til at overleve i totalt mørke og i et miljø præget af svovlholdige mikroorganismer, som netop udgør en del af deres fødekilde.
Opdagelsen er blevet dokumenteret af et team ledet af biologen István Urák fra universitetet i Transsylvanien og omtalt i tidsskriftet Subterranean Biology samt i formidlingsmedier som Live Science og WP Tech.
“Verden gemmer stadig på utallige vidundere. Jeg følte både ærefrygt og ydmyghed, da jeg så det første gang,” udtaler Urák.
Konsekvenser for bevarelse og forskning
Koloniens placering på en grænse mellem to lande komplicerer indsatsen for at beskytte den unikke biotop. Forskerne understreger, at et økosystem af denne karakter fortjener særlig opmærksomhed, fordi det rummer genetisk særpræg og adfærdsmønstre, der kan give indsigt i evolutionære processer under ekstreme forhold.
Desuden stiller fundet spørgsmål ved, hvor mange andre uopdagede samfund af konserverede arter, der måtte findes dybt under jordens overflade — steder, hvor menneskelig adgang er begrænset, og hvor livet har fulgt alternative udviklingsveje.
Næste skridt
Forskerholdet planlægger yderligere undersøgelser for at beskrive artssammensætningen mere detaljeret, kortlægge netværkets struktur og forstå, hvilke mikroorganismer der udgør fødegrundlaget i hulen. Derudover ønsker man at arbejde på forslag til beskyttelsesforanstaltninger i samarbejde med myndigheder på begge sider af grænsen.
Opdagelsen understreger, at selv velkendte dyr som edderkopper kan danne uventede og komplekse økologiske systemer, når de presses af ekstreme forhold. Det gigantiske underjordiske netværk er både et konkret naturfænomen og en påmindelse om, hvor lidt menneskeheden endnu ved om livet i Jordens skjulte rum.