Cuba står foran det mest vidtgående økonomiske kursskifte siden revolutionen i 1959. Landets premierminister, Manuel Marrero, fremlagde torsdag mere end 175 reformforslag, som kan ændre den socialistiske økonomi grundlæggende og åbne for langt mere privat aktivitet i et system, der i årtier har været domineret af staten.
Hvis parlamentet godkender pakken, vil reformerne være den største ændring af Cubas økonomiske model, siden Fidel Castro kom til magten. Forslagene peger samlet mod en mere markedsorienteret økonomi, selv om regeringen fastholder, at kursændringen fortsat skal ses som en del af landets socialistiske projekt.
Reformpakken har opbakning fra Cubas regerende kommunistparti og fra den tidligere leder Raúl Castro. Det giver forslagene betydelig politisk tyngde i et system, hvor større ændringer normalt kræver bred intern opbakning i toppen af magtapparatet.
Blandt de mest markante forslag er planer om at åbne for privat ejendomsudvikling på den caribiske ø. Samtidig vil regeringen gøre statsejede virksomheder til private selskaber med aktier og ejerandele. Og reformerne lægger også op til, at private banker får adgang til Cubas finanssektor, som hidtil har været under statslig kontrol.
Det er forslag, der i praksis vil ændre balancen mellem stat og marked i et land, hvor staten i årtier har spillet en dominerende rolle i næsten alle dele af økonomien. Derfor bliver afstemningen i nationalforsamlingen fulgt tæt – både i Cuba og internationalt.
Manuel Marrero brugte næsten to timer på at præsentere reformerne for parlamentet. Senere torsdag skal forslagene efter planen til afstemning i nationalforsamlingen.
Premierministeren afviser, at reformerne er et brud med den politiske arv fra revolutionen. Tværtimod forsøger regeringen at fremstille ændringerne som en modernisering af systemet snarere end et opgør med det.
“Disse forandringer udgør ikke en afvigelse fra vores socialistiske projekt. Tværtimod bidrager de til dets udvikling,” siger Manuel Marrero.
Mange af forslagene er ikke nye i den cubanske debat. Flere af dem har i årevis været diskuteret både internt i Cuba og blandt iagttagere uden for landet. Det nye er, at presset på den cubanske økonomi nu er blevet så stort, at regeringen igen har lagt dem frem som konkrete politiske tiltag.
Baggrunden er blandt andet den seneste udvikling i forholdet til USA. Ifølge kildeteksten har Donald Trumps administration tidligere på året indført en olieblokade mod Cuba.
Venezuela har samtidig haft stor betydning for Cubas økonomi. I årevis var landet Cubas vigtigste leverandør af olie, men den rolle spiller Venezuela ikke længere. Det har ramt den cubanske økonomi hårdt og forværret en i forvejen vanskelig situation.
De amerikanske sanktioner har ifølge kildeteksten været med til at lamme Cubas skrantende økonomi. Presset har tvunget udenlandske virksomheder til at forlade landet, og samtidig er turistindustrien blevet hårdt ramt. Turismen er ellers en af de sektorer, der betyder mest for mange cubaneres levevilkår og for landets adgang til udenlandsk valuta.
Dermed kommer reformforslagene på et tidspunkt, hvor Cuba både kæmper med energiforsyning, investeringer og vækst. Regeringen forsøger med andre ord ikke kun at justere den økonomiske model af ideologiske grunde, men også som svar på en akut økonomisk virkelighed.
Det gør reformpakken historisk. For selv om Cuba fortsat beskriver sig selv som socialistisk, vil private banker, aktieselskaber og ejendomsudvikling være elementer, der normalt forbindes med langt mere åbne markedsøkonomier.
Cuba og USA har i årtier stået på hver sin side politisk og ideologisk. Den kommunistiske østat har længe haft et konfliktfyldt forhold til Washington og har samtidig bevaret tætte forbindelser til blandt andre Rusland.
Afstemningen i nationalforsamlingen kan derfor blive et afgørende øjeblik for Cubas fremtidige kurs. Bliver forslagene vedtaget, vil landet tage et markant skridt væk fra den klassiske statsstyrede model og ind i en ny økonomisk virkelighed, hvor private aktører får en langt større rolle end tidligere.