Fredag klokken 17 udløber fristen i Elisabeth Thand Ringqvists politiske auktion. Så skal både Magdalena Andersson og Ulf Kristersson præsentere deres såkaldte totalpakker til en ny regering. Derefter får Centerpartiets folk weekenden til at overveje deres muligheder og træffe en afgørende beslutning.
Det bliver ikke nemt, vurderer Viktor Barth-Kron, politisk kommentator på Expressen. Og en ny måling i SVT gør ikke opgaven lettere.
Centerpartiet har selv skubbet den slags valg foran sig i mange år, skriver han.
Målingen vender på V
Hvis valget står mellem en rødgrøn regering uden Vänsterpartiet og en alliance-regering, som SD slipper frem, vælger 49 procent af Centerpartiets vælgere Magdalena Andersson. 38 procent peger på Ulf Kristersson.
Men billedet ændrer sig markant, hvis Vänsterpartiet skal med i regeringen, sådan som partiet kræver. Så vælger 54 procent af centervælgerne Kristersson, mens kun 28 procent vælger Andersson.
Tallene kan overraske, fordi den debat, der høres fra og omkring Centerpartiet, næsten udelukkende handler om kritik af en løsning til højre.
Hvor passivt er SD’s støtte?
Samtidig er sagen svær at måle, påpeger Barth-Kron. SVT spurgte til en regering med M, C, KD og L, som SD slipper frem uden selv at indgå i den. Det lyder som et rent passivt støtteforhold.
Det er en korrekt beskrivelse her og nu og ved en eventuel statsministeromstemning i næste uge, men næppe på sigt. Kristersson har gentagne gange talt om en løsning bygget på “riksdagens icke-socialistiska majoritet”. Det må betyde, at han i det mindste skal søge støtte til budgettet hos SD, som udgør en betydelig del af netop det flertal.
En Kristersson II-regering ville ikke blive en “Tidö 2-regering”. Den ville have otte-ni SD-ministre, heraf mindst et par tunge departementschefer, ingen centerpartister og et fuldt udbygget fireårigt program på alle områder. Men SD er alligevel med i ligningen. Barth-Kron spørger, om man skal kalde det “passiv-aggressivt stöd”.
Nu er det Centerpartiets tur
Kristerssons pakke har til gengæld den fordel, at den overhovedet eksisterer. Anderssons løsning med en regering af S, C og MP har Vänsterpartiet lovet at stemme nej til.
Der er ifølge Barth-Kron ingen grund til at misunde de centerpartister, der i weekenden skal sammenligne totalpakkerne. Uanset hvordan de vender og drejer det, venter en svigedebat både uden for og inden for partiet.
Elisabeth Thand Ringqvist har nu modtaget totalpakkerne fra S og M. I løbet af weekenden ventes en række interne møder på forskellige niveauer i Centerpartiet, hvor regeringsdannelsen og partiets muligheder skal drøftes. Partilederen siger i en kommentar til SVT, at partiet nu vil gennemgå forslagene grundigt i de interne beslutningsprocesser. Fokus er, at Sverige får en handlekraftig regering, som kan tage ansvar, gennemføre vigtige reformer og begrænse yderkanternes indflydelse på svensk politik, siger hun.
Flere i Centerpartiet beskriver en S-ledet regering uden vänsterpartistiske ministre som det alternativ, der har størst opbakning og ses som mindst kontroversielt. Det er også den løsning, Magdalena Andersson arbejder for, men Vänsterpartiet blokerer fortsat ved at kræve ministerposter. Flere kilder i partiet vurderer, at det for en stor del af Centerpartiet i princippet er udelukket at slippe Vänsterpartiet ind i regeringen. Det ville være ødelæggende, siger en C-kilde.
Det andet valg, som ifølge flere kilder ligger nærmest, er en regering med de gamle alliancepartier M, C, KD og L, som SD slipper frem og potentielt samarbejder med. Flere i Centerpartiet har opfattet, at Thand Ringqvist og kredsen omkring hende vil trække i den retning. Andre oplever derimod, at hun ikke har taget stilling, og hun har udadtil ikke givet udtryk for, at hun foretrækker en bestemt løsning.
En række personer i partiet frygter, at en højredrejning vil udløse en svigedebat på grund af partiets langvarige modstand mod SD. Flere centerpartister tror, at en sådan beslutning vil føre til afhopninger, tabt vælgerstøtte og intern splittelse. Flere C-distrikter har vist stor modstand mod en højreløsning, og folk kommer til at blive vrede, siger en kilde i partiet.
Problemet er samtidig hjemmelavet, mener kommentatoren. Centerpartiet har skubbet den her type valg foran sig i årevis og har fået hjælp udefra til at slippe for at vælge: i 2018, da Socialdemokraterne og Vänsterpartiet lagde sig fladt ned i januaraftalen, i 2022, da vælgerne valgte Tidö-partierne, og op til valget i 2026 gennem Ebba Buschs forførende tale om “mitten”.
Efter fredag den 13. november klokken 17.00 er det ikke længere Centerpartiet, der kræver svar af andre. Så er det endelig Centerpartiets tur til at svare.