Hun har siddet ved censorbordet på Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Fire forskellige institutioner. Fire gange samme bekymring.
En underviser med erfaring fra dansk universitetsverdenen kommer nu med et varsel, der rammer langt bredere end blot eksamenslokalerne. Spørgsmålet hun stiller, handler ikke om, hvorvidt vores studerende kan bestå deres eksamener. Det handler om, hvorvidt de kan konkurrere på verdensplan – og om de overhovedet er forberedt på at bruge kunstig intelligens bedre end deres konkurrenter i udlandet.
“Formår danske universiteter at uddanne verdensklassekandidater, der kan bruge AI bedre end konkurrenterne i udlandet? Det bør bekymre langt flere end os, der sidder ved censorbordet,” skriver hun i et debatindlæg.
Det er en påstand, der fortjener at blive taget alvorligt. For når en person, der har set eksamenspræstationer på tværs af landets største universiteter, råber varsel, så handler det ikke om enkelte svage præstationer eller tilfældige mangler. Det handler om et systemisk problem.
Verden har ændret sig – men uddannelsen?
Kunstig intelligens er ikke længere science fiction. Det er hverdagen. ChatGPT, Claude og andre AI-værktøjer sidder ikke bare ved siden af – de sidder med til eksamen. Ikke fordi de snyder, men fordi de er blevet en integreret del af arbejdsmarkedet.
Når en kandidat fra København møder en kandidat fra Stanford eller Cambridge, handler konkurrencen ikke længere kun om traditionel viden. Det handler om, hvem der kan bruge AI som et værktøj på den smarteste måde. Hvem der forstår grænserne. Hvem der kan kritisk vurdere, hvad en AI-model kan og ikke kan.
Spørgsmålet bliver: Er danske universiteter ved at uddanne mennesker, der kan det? Eller uddanner de mennesker, der skal lære det på egen hånd, når de kommer ud på arbejdsmarkedet?
Censorens bekymring er berettiget
En censor ser ikke kun karakterer. En censor ser mønstre. Og når samme person har været rundt på fire forskellige universiteter og kommer med samme advarsel, så er det værd at lytte.
Det betyder ikke, at danske universiteter er dårlige. Det betyder, at de måske ikke helt er klar til den verden, deres studerende skal ud i. En verden hvor AI ikke er en fremtidig mulighed, men en nuværende realitet.
Nogle universiteter har måske allerede taget fat på problemet. Andre er måske stadig ved at finde ud af, hvad det betyder at undervise i en verden med kunstig intelligens. Men hvis censorens varsel skal høres, så skal der skabes rum for at diskutere det – ikke kun blandt undervisere og censorer, men også blandt studerende, ledelse og politikere.
Hvad skal der ske nu?
Debatten er vigtig. For uddannelse handler ikke kun om at give studerende viden – det handler om at give dem værktøjerne til at konkurrere globalt. Og lige nu ser det ud til, at nogle af de vigtigste værktøjer mangler på pensum.
Danske universiteter har mulighed for at være blandt de første til at løse det problem ordentligt. Men først skal problemet erkendtes. Og det er præcis det, censorens varsel handler om.