WHO kræver højere afgifter: Billigere sodavand og spiritus truer unges sundhed
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer om, at den faldende pris på usunde varer i flere lande kan få alvorlige konsekvenser for folkesundheden. Ifølge organisationens nyeste analyser er sodavand og alkohol enkelte steder blevet mere overkommelige, selvom de fleste andre dagligvarer er steget i pris.
Politisk økonomi som sundhedsvåben
WHO præsenterer i to nye rapporter økonomiske virkemidler som et af de mest effektive redskaber til at bremse livsstilsrelaterede sygdomme. Organisationen opfordrer regeringer til at hæve afgifterne på tobak, sukkerholdige drikkevarer og alkohol for at reducere forbruget og indsamle midler til sundhedsydelser.
At hæve skatter på populære produkter er sjældent politisk ubesværet, men WHO peger på den professionelle gevinst: lavere sygdomsbyrde, færre hospitalsindlæggelser og ekstra indtægter, som kan kanaliseres direkte til forebyggelse og behandling.
“Ved at hæve skatterne på tobak, sukkerholdige drikkevarer og alkohol kan regeringerne reducere det skadelige forbrug og samtidig frigøre midler til vigtige sundhedsydelser,” siger WHO’s generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus.
Unge i fokus
Rapporterne understreger særlig bekymring for børn og unge. Billig adgang til sukker og alkohol øger risikoen for overvægt, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme allerede i unge år. WHO advarer om, at tidlig eksponering kan skabe varige forbrugsmønstre og øge presset på sundhedsvæsenet over tid.
Samtidig fremhæver organisationen, at industrien bag disse produkter fortsat leverer store overskud, mens staterne kun får en begrænset del via eksisterende afgifter. Højere skatter ses derfor både som et reguleringsværktøj og en måde at sikre, at samfundet høster større andel af værdiskabelsen.
Hvad viser tallene?
WHO peger på data fra de seneste år, som viser, at de fleste lande ikke har øget tilgængelighedens prisbarriere på sukkerholdige drikke og alkohol siden 2022. Ifølge organisationen blev sukkerholdige drikke mere overkommelige i 62 lande, mens øl blev mere overkommelige i 56 lande, og spiritus i 67 lande.
Den udvikling skaber et paradoks: mens forbrugernes købekraft generelt er presset af inflation, er en række sundhedsskadelige produkter blevet relativt billigere – og dermed lettere at få fat i for især unge mennesker.
Kampagner og chokbilleder
WHO forsøger samtidig at lægge pres på beslutningstagere og forbrugere gennem en visuelt markant kampagne på sociale medier. Organisationen bruger stærke billeder og korte budskaber på X for at få opmærksomhed om konsekvenserne af højt sukker- og alkoholforbrug.
Kampagnens centrale pointe er, at både økonomiske og kommunikative tiltag er nødvendige: afgifter for at ændre incitamenterne og kraftfuld oplysning for at ændre vaner.
Politisk modstand og muligheder
Forslaget vil møde modstand fra både producenter og forbrugere, der ser prisstigninger som upopulære. Alligevel peger WHO på et pragmatisk argument: afgifter kan designes, så de rammer produkterne frem for lavindkomstgrupper, samtidig med at provenuet målrettes sundhedsindsatser, der hjælper de mest udsatte.
Debatten vil formentlig handle om balance: hvor meget skal prisen hæves for reelt at ændre forbrug, og hvordan sikres det, at skatteindtægterne bruges til at forbedre folkesundheden?
WHO’s opfordring falder på et tidspunkt, hvor flere lande genovervejer skatte- og sundhedspolitik efter covid-19, og hvor spørgsmålet om forebyggelse står højt på dagsordenen. Hvordan regeringer svarer, kan få direkte betydning for fremtidens sygdomsbyrde og de offentlige sundhedsbudgetter.