Misforståelser om rygning præger både dagligdags samtaler og politiske debatter. En portugisisk læge med ansvar for intensiv rygestop-konsultation har nu gennemgået de mest udbredte myter og sammenholdt dem med aktuel viden. Resultatet skaber et klarere billede af, hvilke sundhedsrisici der er reelle – og hvilke påstande der skylder mere til vanetænkning end til evidens.
Rygevaner og tal, der sætter scenen
Ana Raquel Marques, der arbejder ved ACES i Matosinhos, fremhæver, at tobaksforbruget i Portugal har bevæget sig i flere retninger samtidig: færre traditionelle rygere, men nye produkter på markedet. “Tal fra 2019 viser, at cirka 17 % af den portugisiske befolkning røg. Samme år var tobaksrelaterede sygdomme ansvarlige for omkring 13.800 dødsfald i landet, hvilket udgjorde 12 % af alle dødsfald blandt personer over 35 år.”
Samtidigt er brugen af alternative produkter steget: e-cigaretter dukker op i opgørelserne, og opvarmet tobak, som næsten var fraværende for få år siden, udgør en målbar andel af forbruget i 2025. “Omkring 5 % af befolkningen har brugt e-cigaretter inden for de sidste 30 dage. Opvarmet tobak, der næsten ikke eksisterede i 2019, udgør nu 5 % af de nuværende brugere i 2025,” forklarer Marques.
De syv myter og den faglige vurdering
Nedenfor gennemgås de mest udbredte antagelser om cigaretter og andre tobakksprodukter – og hvad der faktisk gælder.
- Myte 1: Nikotin er det mest skadelige i cigaretter. Sandhed: Nikotin skaber afhængighed, men det er forbrændingen, der frigiver tusindvis af kemikalier. Ca. 7.500 forskellige stoffer dannes ved forbrænding, og omkring 69 af dem er kendt for at være kræftfremkaldende.
- Myte 2: Rygning lindrer stress. Sandhed: Den oplevede lindring skyldes oftest, at rygere undgår abstinenser. Nikotin er et stimulerende stof, ikke et beroligende middel; langtidseffekten på psykisk velbefindende er negativ.
- Myte 3: Et par cigaretter om dagen er ufarligt. Sandhed: Selv lavt forbrug øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og lungekræft. Eksponeringen er ikke-lineær: små mængder betyder stadig markant øget risiko sammenlignet med ikke-rygere.
- Myte 4: For sent at stoppe efter en vis alder. Sandhed: Rygestop gavner i alle aldre. Selv personer, der holder op i deres 60’ere eller 70’ere, kan bremse tabet af lungefunktion og få forbedret livskvalitet.
- Myte 5: Lungekræft er den eneste alvorlige følge af rygning. Sandhed: Tobak øger risikoen for flere kræftformer samt hjerte-kar-sygdomme, kroniske luftvejssygdomme og kan forværre diabetes.
- Myte 6: Passiv rygning er ikke så farlig. Sandhed: Passiv røg er veldokumenteret som skadelig. Børn udsat for røg har højere forekomst af bronkiolitis, mellemørebetændelse og astma, og voksne eksponeret for passiv røg har øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og kræft.
- Myte 7: Rulletobak er mindre skadelig. Sandhed: Rulletobak er ikke et sikkert alternativ. Forbrændingen producerer samme skadelige stoffer, og hjemmerullet tobak kan være mindre reguleret og dermed potentielt mere risikabelt.
Konsekvenser for forebyggelse og politik
Når nikotin overdrives som den primære farlige komponent, risikerer både enkeltpersoner og beslutningstagere at undervurdere betydningen af at standse selve forbrændingen. Initiativer, der reducerer eksponeringen for forbrændingsprodukter – eller hjælper folk helt ud af afhængigheden – vil derfor have størst effekt på folkesundheden.
Samtidig rejser fremkomsten af e-cigaretter og opvarmet tobak nye udfordringer: de ændrer forbrugsmønstre, kan tiltrække unge og kræver opdaterede målemetoder i befolkningsundersøgelser. Sundhedsindsatser må både fokusere på dokumenterede skader og på at forebygge normalisering af nye tobaksformer.
Hvad kan den enkelte gøre?
Den mest håndgribelige konklusion er, at det aldrig er for sent at stoppe, og at selv små reduktioner i tobakseksponering har effekt. Der findes rygestoptilbud, medicinsk hjælp og rådgivning – og opmærksomhed på, at oplevet stresslindring ved rygning typisk blot dækker over abstinenser, kan være et vigtigt skridt mod at søge hjælp.
For læger, politikere og borgere betyder det klare budskab: målrettet forebyggelse og klare facts om, hvad der faktisk skader, er afgørende for at reducere tobaksrelaterede sygdomme.