En storstilet sammenstilling af tidligere studier og selvrapporterede målinger har ført til en ny liste over gennemsnitlige penislængder fordelt på lande. Ifølge den samlede database topper Ecuador med en gennemsnitlig erektionslængde på 17,6 centimeter, mens lande som Cambodja angives med omtrent 10 centimeter.
Hvad viser tallene?
Oversigten, der har spredt sig viralt efter omtale i blandt andet UNILAD, bygger på en række kilder: kliniske undersøgelser, tidligere publiceret forskning og en række selvrapporterede data fra mænd i flere lande. Resultatet viser store geografiske forskelle. De fleste europæiske lande ligger i intervallet 13–15 centimeter, mens flere lande i Sydamerika og Afrika i gennemsnit måles lidt højere end det globale gennemsnit.
Den nyeste videnskabelige gennemgang, som er trukket ind i datasettet, angiver et globalt gennemsnit på cirka 13,9 centimeter ved erektion. På den baggrund skiller Ecuadors 17,6 centimeter sig markant ud.
Metodiske problemer og statistiske faldgruber
Eksperter understreger, at resultaterne ikke uden videre kan tolkes rigidt. En central fejlmargin kommer fra selvrapportering: Mål, der er oplyst af den enkelte, kan være upræcise eller bevidst vildledende. Ligeledes varierer metoderne til at måle længde — nogle studier måler langs oversiden fra skambenet, andre måler fra huden uden at tage højde for pubisfedtet.
Derudover er stikprøvestørrelser ofte små og ikke repræsentative for hele befolkningen i et land. Regionale forskelle, socioøkonomiske faktorer og valg af målgrupper kan trække gennemsnittet både op og ned. Kultur spiller også ind; i nogle samfund kan sociale forventninger påvirke, hvem der deltager i undersøgelser, og hvordan målene opgives.
World Journal of Men’s Health advarer om disse usikkerheder: “Der er store metodiske forskelle. Mange af tallene er baseret på selvrapportering, hvilket betyder, at resultaterne ikke nødvendigvis er helt præcise.”
Hvor alvorligt skal vi tage ranglisterne?
At medier fremhæver ét land som ’verdens største’ kan give sensation, men forskere bag dataene opfordrer til nuanceret læsning. “Det er sjovt at læse, men det er ikke videnskabeligt solidt. Dataene varierer markant, og kulturelle faktorer spiller også en rolle,” lyder advarslen fra undersøgelsens forfattere.
Resultaterne kan have sociale konsekvenser: Når biologiske mål forbindes med nationale stereotyper, kan de skabe misforståelser om sundhed, identitet og maskulinitet. Sundhedsprofessionelle peger derfor på, at fokus bør være på evidensbaserede metoder frem for sensationelle top-10-lister.
Hvad mangler fremtidig forskning?
For at få mere pålidelige sammenligninger kræver forskningen standardiserede målemetoder, større og mere repræsentative prøver samt gennemsigtighed i dataindsamling. Kliniske målinger udført efter fastlagte protokoller vil reducere usikkerhederne, mens tværsnitsstudier med korrekt udvalgte populationer kan give bedre nationale estimater.
Sammenfattende bør offentligheden betragte ranglister som interessante samtalestartere, men ikke som definitive sandheder om befolkningers anatomi. Tallene siger noget om målemetoder og datakilder mindst lige så meget som om biologisk variation.