Ny DNA-teknologi afslører: Der er andet kød i din køledisk end det, etiketten lover
Fødevarer, som danske forbrugere regnede for enkle, viser sig langt mere sammensatte, når laboratoriernes nye metoder kommer på banen. Den seneste runde af analyser fra Fødevarestyrelsens laboratorium afdækker uventede dyrearter i kød- og fiskeprodukter fra detailhandlen. Blandt 54 undersøgte varer indeholdt 12 produkter spor af arter, der ikke var oplyst på emballagen.
Hvad fandt undersøgelserne?
Prøverne spænder over både pølser og fiskefærdigvarer. Der blev blandt andet påvist gris i oksepølser, lam i spegepølser og hele 16 forskellige fiskearter i fiskeboller. Fundene er ikke nødvendigvis tegn på sygdomsfremkaldende ingredienser, men de rejser spørgsmål om kvalitet, produkthåndtering og korrekt mærkning.
Ny metode, nye muligheder
Bag resultaterne står en DNA-baseret analyseteknologi, som kan kortlægge samtlige tilstedeværende dyrearter i en prøve uden forudgående formodninger. Ifølge Ole Søgaard Lund, sektionsleder i Fødevarestyrelsens Laboratorium, ændrer metoden spillet:
“Nu kan vi analysere alle dyrearter på én gang, uden at vide præcist, hvad vi leder efter.”
Teknikken gør det muligt at skelne mellem enkeltstående fejl i produktionen og bevidst tilsætning af billigere råvarer. Hvor tidligere kontrolmetoder fokuserede på et par forventede arter ad gangen, giver den nye analyse et langt mere nuanceret billede af, hvad der faktisk ender i pakkerne på hylderne.
Hygiejne eller svindel?
Fødevarestyrelsen vurderer, at mange af fundene kan skyldes dårlig rengøring eller krydskontaminering i produktionen. En svinesteak kan for eksempel efterlade spor i øvrige produkter, hvis maskiner eller produktionslinjer ikke rengøres effektivt mellem produktioner.
Samtidig er teknologien et stærkt værktøj mod bevidst fødevaresvindel: Producenter, der blandede billigere kød i dyre produkter for at reducere omkostninger, får sværere ved at skjule praksissen. Forbrugere med religiøse eller allergirelaterede restriktioner kan også blive direkte påvirkede af skjulte ingredienser.
Brancheansvar og forbrugertillid
Resultaterne har allerede fået myndigheder til at opfordre producenter til øget transparens. Ole Søgaard Lund understreger nødvendigheden af klar mærkning:
“Man bør være ærlig over for forbrugeren om, hvad der rent faktisk er i produkterne. Vi har for eksempel fundet laks i sardiner. Det er ikke farligt, men det bør stå på etiketten.”
Konsekvenserne for virksomhederne kan blive omfattende. Ud over påbud om forbedret produkthåndtering kan dårligt mærkede varer føre til tilbagekaldelser, bøder og tab af kundernes tillid. For detailhandlen betyder hyppigere og mere detaljeret kontrol et øget pres på kvalitetssikring og leverandørovervågning.
Hvad betyder det for forbrugeren?
For almindelige købedage er budskabet todelt. Reelt sundhedsskadelige problemer var ikke dominerende i de offentliggjorte tests, men forbrugere med særlige kostkrav bør være opmærksomme. Den nye teknik kan i sidste ende give større sikkerhed: Når myndigheder effektivt kan påvise afvigelser, øges presset på branchen til at mærke korrekt og undgå krydskontaminering.
Fødevarestyrelsen forventer, at indførelsen af DNA-analyser i kontrolprogrammer vil ændre arbejdsgangene i fødevareindustrien. Forbrugere, producenter og myndigheder står nu over for en ny virkelighed, hvor detaljerede spor af oprindelse og råvarer ikke længere er så lette at skjule.