Ny billedteknik peger på konkret forklaring bag COVID‑hjernetåge

Et japansk forskerhold har fundet en håndgribelig biologisk markør, som kan forklare den såkaldte hjernetåge hos patienter med senfølger efter COVID‑19. Ved hjælp af avanceret PET‑scanning har forskerne kortlagt tætheden af AMPA‑receptorer i hjernen og koblet resultatet direkte til kognitive problemer.

Fra subjektiv plage til målelig forandring

Hjernetåge beskrives ofte som nedsat hukommelse, dårlig koncentration og langsommere tankeprocesser. Hidtil har det været vanskeligt at påvise en entydig biologisk årsag. Nu viser data fra Yokohama City University, at patienter med tidligere COVID‑infektion har en markant stigning i AMPA‑receptor‑koncentration sammenlignet med raske kontrolpersoner.

Undersøgelsen sammenlignede 30 tidligere COVID‑patienter med 80 personer uden tidligere infektion. Resultatet var klart: de tidligere smittede havde højere niveauer af AMPA‑receptorer, og denne forhøjelse korrelerede med graden af kognitiv svækkelse.

Inflammation og hjernens kemi

Forskerne fandt også en sammenhæng mellem AMPA‑receptorniveauerne og visse inflammatoriske markører i blodet. Det peger på en mulig mekanisme, hvor vedvarende inflammation efter infektionen ændrer hjernens kemiske balance og påvirker signalstoffer, der er centrale for læring og hukommelse.

Banebrydende brug af AMPA‑receptor‑PET

Studiet, publiceret 1. oktober i tidsskriftet Brain Communications, er første gang AMPA‑receptor‑PET er taget i brug til at undersøge senfølger efter COVID‑19. Metoden viste sig effektiv til at adskille tidligere smittede fra raske med høj præcision: 100 procent følsomhed og 91 procent specificitet.

Konsekvenser for diagnosis og behandling

Resultaterne åbner for, at hjernetåge kan diagnosticeres objektivt ved billeddiagnostik i stedet for kun via spørgeskemaer og kliniske vurderinger. Samtidig peger opdagelsen mod nye behandlingsstrategier: lægemidler, der målretter AMPA‑receptorer, kan potentielt reducere symptomer ved at normalisere receptoraktiviteten.

Forbehold og videre forskning

Selvom fundene er lovende, er der flere væsentlige begrænsninger. Studiet omfatter relativt få deltagere og er baseret på en enkelt populationsgruppe i Japan. Det er uklart, om samme mønster findes hos større og mere varierede patientgrupper på tværs af alder, køn og sværhedsgrad af COVID‑sygdommen.

Desuden fastslår korrelationen mellem AMPA‑receptorer og inflammatoriske markører ikke entydigt årsag og virkning. Forskere peger derfor på behovet for gentagelse i større kohorter og for interventionsstudier, der tester, om modifikation af AMPA‑aktivitet fører til klinisk bedring.

Hvad betyder det for patienter og sundhedsvæsenet?

For patienter kan opdagelsen være et vendepunkt: et biologisk spor gør symptomerne mindre diffuse og giver håb om målrettet behandling. For sundhedsvæsenet stiller resultaterne krav om at planlægge opfølgning af langtidspatienter med kognitivt tab og overveje investering i specialiseret billeddiagnostik til udredning.

Perspektiv

Den nye metode er et vigtigt skridt i at omdanne oplevelse og symptomer til noget, der kan måles og følges over tid. Hvis fundene bekræftes i større studier, kan vi stå over for en ændring i, hvordan læger diagnosticerer og behandler kognitive senfølger efter COVID‑19. Men vejen fra opdagelse til standardbehandling er stadig lang og kræver både reproducerbare studier og kliniske forsøg.

Yokohama‑forskernes arbejde demonstrerer, hvordan avanceret billeddiagnostik kan afsløre skjulte biologiske processer og peger samtidig på inflammation som en central brik i puslespillet om langvarige COVID‑symptomer.