Det kan være en mavepuster at få konstateret type 2-diabetes. Og for mange er chokket endnu større, fordi hjertet eller nyrerne allerede har taget skade. En ny analyse fra Diabetesforeningen viser, at 42,7 procent af voksne med nydiagnosticeret type 2-diabetes havde en hjerte-kar- og/eller en nyresygdom.
Det svarer til omkring 9000 danskere. Analysen bygger på de 21.000 voksne i Danmark, der fik en diabetesdiagnose i sidste halvdel af 2025 og første halvdel af i år.
Resultaterne offentliggøres lørdag den 14. november, som er Verdens Diabetesdag. Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen, kalder antallet bekymrende højt, siger han til Berlingske.
Skjult sygdom for mange
Richter peger på, at følgesygdommene lægger ekstra pres på den enkelte, og at det også rammer samfundet.
– Type 2-diabetes er i sig selv alvorligt. Med følgesygdommene øges sygdomsbyrden på den enkelte. Det koster livskvalitet og kan blive dyrt for samfundet, siger han.
Omkring 100.000 i Danmark anslås at leve med type 2-diabetes uden at vide det, og omkring 500.000 vurderes at have forstadier til sygdommen. Claus Richter siger til Frederiksborgamtsavis, at analysen bør give anledning til tidligere opsporing.
Forslag om hjemmetest
Diabetesforeningen foreslår derfor, at alle borgere mellem 50 og 70 år får tilsendt en hjemmetest. Undtaget skal være dem, der har fået målt deres langtidsblodsukker hos lægen inden for de seneste to år.
Testen kunne eksempelvis sendes samtidig med hjemmeprøven for tarmkræft, som tilbydes alle borgere mellem 50 og 74 år hvert andet år. Foreningen har i forvejen afprøvet en hjemmetest for diabetes i et forskningsprojekt.
Beregninger fra projektet viser, at en national udrulning vil koste 7 til 13 millioner kroner om året. Den forventede samfundsøkonomiske gevinst er ifølge Diabetesforeningen 1,28 kroner for hver investeret krone, fordi der bliver færre behandlingsudgifter og mindre tabt arbejdsfortjeneste.
Screening har en bagside
Karsten Vrangbæk, professor i sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitet, advarer om, at screening også har en bagside.
– Screeninger er ikke altid præcise. Der er risiko for et falsk positivt svar, hvilket kan skabe unødig bekymring hos den enkelte. Den omkostning bør tages med i betragtningen, siger han.
Vrangbæk peger desuden på, at det ofte er dem, der har mindst brug for screeningen, der tager imod tilbuddet.