Kortvideoerne stjæler din koncentration: Ny forskning peger på bred effekt

En omfattende undersøgelse fra Griffith University advarer om, at korte videoer på sociale medier bidrager til en målbar forringelse af menneskers evne til at fokusere. Forskningen bygger på 71 spørgeskemaundersøgelser med samlet over 98.000 deltagere og peger på, at øget brug af formater som TikTok og Instagram Reels både forkorter opmærksomhedsspændet og gør impulskontrol sværere.

Fra ungdomsproblem til folkesygdom

Sjældent har en digital tendens fået så tydelige advarsler fra forskningsverdenen. Ifølge New York Times, som har rapporteret om metaanalysen, er sammenhængen klar: Jo mere tid personer bruger på korte videoklip, desto vanskeligere bliver det at fastholde koncentration om længerevarende opgaver.

Problemet er ikke begrænset til unge. Data og dagligdags beretninger peger på, at også voksne og ældre udviser ændret adfærd. En 27-årig jurastuderende beskriver, at han sjældent ser et fjernsynsprogram uden at tage telefonen op, og at han næsten altid scroller under måltider. Lærere rapporterer, at både elever og voksne kolleger kæmper med at læse længere tekster, sidde stille og følge undervisning i længere perioder. En pensioneret kvinde nævnes som eksempel på en bruger, der bruger flere timer dagligt på Facebook uden at registrere tidens hastige forløb.

Hvorfor sker forandringen?

Forskerne bag studiet peger på, at hjernen vænner sig til konstant og intens stimulation. Korte videoer leverer hyppige, hurtigt virkende belønninger — en ny indholdspuls hvert par sekunder — og denne form for input kan gøre mere tålmodighedskrævende aktiviteter mindre tiltalende. Ifølge rapporterne svækkes både evnen til at holde fokus og lysten til at engagere sig i opgaver, der kræver dyb koncentration over tid.

Psykolog Jonathan Haidt, forfatter til bogen The Anxious Generation, advokerer for, at problemet har bredere konsekvenser end blot unges mentale sundhed: “Jeg troede tidligere, at den største skade fra sociale medier var på unges mentale helbred. Nu mener jeg, at den globale forringelse af menneskers evne til at fokusere kan have endnu større konsekvenser.”

Konsekvenser for skole, arbejde og fritid

Talrige eksperter frygter, at den reducerede opmærksomhed kan få konkret betydning for læring, arbejdsindsats og evnen til at deltage i komplekse samtaler. Hvis en stor del af befolkningen foretrækker kort, intens stimulation frem for krævende opgaver, kan det ramme produktivitet og dybdelæring i uddannelsessystemet og på arbejdspladser.

Derudover beskriver lærere et konkret problem i klasseværelserne: Elever, som tidligere kunne læse og arbejde selvstændigt, har i stigende grad behov for kortere, hyppigere pauser, og undervisere må gentænke metoder for at fastholde interesse og læring.

Hvad kan gøres?

Selvom studiet ikke foreskriver løsninger, peger debatten på flere tiltag eksperter anbefaler: bevidst digital hygiejne med faste tider uden skærm, øvelser i opmærksomhedstræning, og strukturerede pauser, hvor man bevidst vælger længerevarende, ikke-digitale aktiviteter. Institutioner og arbejdspladser kan understøtte forandring ved at skabe rammer, der fremmer fordybelse og begrænser telefonbrug i undervisning og møder.

Et varsko fra forskningen

Metaanalysen fra Griffith University giver et stærkt signal: Effekten af korte videoklip er ikke en midlertidig trend begrænset til ungdommen. Når størstedelen af befolkningen rutinemæssigt foretrækker korte, hurtige input, rejser det spørgsmål om, hvordan samfundet bevarer evnen til koncentreret arbejde, refleksion og langsigtet tænkning.

Debatten vil sandsynligvis fortsætte i både politiske, pædagogiske og sundhedsfaglige kredse, efterhånden som flere data samles og konsekvenserne bliver tydeligere.