En omfattende undersøgelse fra to hollandske universiteter fastslår, at menneskets biologiske levetid tilsyneladende har et øvre niveau på cirka 115 år. Analysen, der bygger på data fra 75.000 hollændere, som døde i perioden frem til 2017, giver et konkret tal på, hvor langt menneskekroppen kan nå i fravær af alvorlige ulykker og sygdomme.
Datagrundlaget og metoden
Forskerne fra Erasmus-universiteterne i Tilburg og Rotterdam har analyseret dødsregisterdata over en periode på 30 år. Målet var at identificere et punkt, hvor sandsynligheden for yderligere forlængelse af livet falder markant, selv når gennemsnitslevealderen stiger. Datamaterialet er stort og fokuseret, hvilket gør konklusionerne robuste i forhold til den analyserede befolkning.
Hvad viste tallene?
Resultatet angiver en biologisk grænse omkring 115 år. Ifølge undersøgelsen ligger gennemsnitsfordelingen af maksimal alder for kvinder ved 115,7 år og for mænd ved 114,1 år. Samtidig noterer forskerne, at de ældste personer ikke er blevet markant ældre i løbet af de seneste tre årtier, selvom folk i almindelighed lever længere og sundere.
Internationale perspektiver og undtagelser
Undersøgelsen perspektiveres af internationale gennemsnitslevealder-tal: I USA er den forventede levetid omkring 78 år, mens Storbritannien og Canada ligger nær 81 år. Selv om disse gennemsnit er væsentligt lavere end det biologiske maksimum, eksisterer enkelte dokumenterede undtagelser som eksempelvis den japanske mand Jiroemon Kimura, der levede 116 år og 54 dage, og britiske Ethel Caterham, der ifølge kilder i dag er 116 år.
Konsekvenser for forskning og samfund
At der findes et naturligt loft for levetid har flere praktiske implikationer. For det første kan sundheds- og ældrepolitik rette ressourcer mod at forbedre livskvaliteten i de ekstra leveår frem for at jagte marginale gevinster i maksimal alder. For det andet peger resultatet mod, at aldringsforskning måske bør koncentrere sig om at forlænge ‘healthspan’ — de år med god funktionsevne — frem for blot at øge kronologisk alder.
Hvad betyder det for fremtidige gennembrud?
Forskerne understreger, at deres fund er baseret på historiske data og nuværende biologiske begrænsninger. Banebrydende teknologier eller nye medicinske behandlinger kan på sigt ændre den biologiske kurve, men indtil videre er der intet i dataene, der tyder på, at mennesket kan overskride grænsen på cirka 115 år på bred front.
Praktisk råd: Sats på kvalitet frem for længde
Konklusionen fra studiet er klar: I stedet for at fokusere på drømmen om uendeligt liv bør både borgere og politikere prioritere tiltag, der øger trivsel og funktionsevne i de år, vi faktisk lever. Forebyggelse, ernæring, motion og bedre demenspleje vil ifølge forskerne have større effekt for befolkningens velfærd end satsninger, der alene søger at presse kronologisk alder et par få år i vejret.
Samtidig åbner resultaterne for diskussion om, hvordan samfundet planlægger pension, sundhedsydelser og langtidspleje, hvis et naturligt loft for menneskelig levetid faktisk eksisterer. Fremtidig forskning må afklare, om grænsen er uforanderlig eller blot et udtryk for de nuværende biologiske og medicinske rammer.