Fejldiagnosticeret i fire år: Kvinde får millionerstatning efter unødvendig kræftbehandling

Fejldiagnosticeret i fire år: Kvinde får millionerstatning efter unødvendig kræftbehandling

Teaser: En italiensk kvinde gennemgik næsten fem års aggressiv kræftbehandling for en sygdom, hun aldrig havde. En appelsag ændrede alt — nu får hun kraftig erstatning for de fysiske, psykiske og arbejdsmæssige følger.

Fra rutineoperation til langvarigt mareridt

I 2006 opsøgte en 47-årig kvinde hospitalet i Volterra for en rutinemæssig ortopædisk operation. En afvigelse i hendes hvide blodlegemer førte til, at indgrebet blev udsat, og prøver blev sendt til universitetshospitalet i Pisa. Flere biopsier af knoglemarv og tarm fulgte, og hun blev diagnosticeret med et MALT-lymfom, en langsomt voksende kræfttype, der ofte rammer tarmen.

År med behandling og tab

Diagnosen tvang kvinden i et langvarigt behandlingsforløb fra 2007, hvor hun fik kemoterapi og steroidbehandling. I årene efter mærkede hun betydelige bivirkninger: kronisk træthed, konstant utilpashed og nedsat fysisk formåen. Kortikosteroider bidrog til yderligere komplikationer. Hun måtte reducere sin arbejdsindsats i forsikringsbranchen markant og mistede midlertidigt sit kørekort.

Vendepunktet i Genova

I 2011 søgte kvinden behandlingsmuligheder på et hospital i Genova. Nye prøver og biopsier viste, at der ikke var tegn på kræft. Det blev klart, at hun i årevis havde modtaget aggressiv behandling for en sygdom, der ikke fandtes.

Retlig kamp og ekspertvurdering

Kvinden forsøgte først at få sagen løst uden for retten, men da hun ikke modtog tilfredsstillende svar, indledte hun en retssag. Universitetshospitalet i Pisa fastholdt, at valget af behandling var korrekt ud fra det kliniske billede på det tidspunkt. En uafhængig sagkyndig afviste imidlertid hospitalets forklaring og konkluderede, at der ikke forelå beviser, der kunne understøtte diagnosen eller retfærdiggøre den langvarige og invasive behandling.

Rapporten pegede på, at de symptomer, kvinden oplevede, ikke stemte overens med Hodgkin-lymfom, og at de anvendte behandlinger derfor var både unødvendige og skadelige.

Appelrettens afgørelse: Anerkendt varig skade

Sagen endte i appelretten i Firenze, hvor domstolen hævede erstatningen betydeligt. Appelretten fastsatte en varig invaliditet på 60 procent, en stigning fra 40 procent i første instans, og tildelte en erstatning på over 470.000 euro — mere end 3,5 millioner kroner. Retten lagde vægt på både de fysiske og psykiske følger, samt den omfattende arbejdsmæssige og funktionelle påvirkning af kvindens liv.

Retten skrev blandt andet: “Set i dette lys er forhøjelsen af erstatningen klart berettiget, da den ekstraordinære angst og lidelse, som diagnosen lymfom i terminal fase må have medført, var en betydelig belastning for kvinden, som i fem år levede med frygten for at dø af en alvorlig sygdom.”

Konsekvenser og principper

Dommen fremhæver centralt, at medicinske fejl ikke blot er tekniske mangler, men kan forsage langvarige sociale, økonomiske og psykologiske konsekvenser for patienten. Appelrettens krav om at ’individualisere skaden’ understreger behovet for at vurdere hele livssituationen — ikke kun de direkte helbredsmæssige følger.

Hvad sagen betyder fremadrettet

Sagen rejser spørgsmål om diagnostiske procedurer, kvalitetssikring og ansvar i sundhedsvæsenet. Den viser også, hvordan en genetablering af ret og kompensation kan forsøge at opveje tab, men ikke fuldt ud kan reparere mange års tabt livskvalitet. For patienten indebar dommen både anerkendelse og økonomisk kompensation, men ikke fuld genopretning af det tabte helbred og de tabte år.

Historien fungerer som en advarsel om, hvor alvorlige konsekvenser fejlagtige diagnoser kan få, og som et blik på, hvordan retssystemet kan reagere, når medicinsk praksis går galt.

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com