Diagnosticeret psykopat: Her er de fire følelser, han siger, han ikke kan mærke
En belgisk mand med antisocial personlighedsforstyrrelse bryder tavsheden og forklarer, hvordan han navigerer i sociale spilleregler — og hvilke grundfølelser han påstår at mangle.
Loïc de Marie har valgt at tale åbent om sit liv med antisocial personlighedsforstyrrelse (ASPD). Gennem et interview på YouTube-kanalen DEEP forsøger han at korrigere myter om psykopati og beskriver, hvordan han bevidst spiller en rolle for at fungere i hverdagen. Hans forklaring sætter fokus på, hvilke følelsesmæssige reaktioner han ikke oplever — og hvad det betyder i mødet med andre mennesker.
Hvad han oplever — og ikke oplever
De Marie understreger, at psykopati ikke er det samme som total følelsesløshed. Han skelner mellem overfladiske emotioner og dybere, moralske følelser, som han mener er fraværende i hans indre liv. “Folk tror ofte, at psykopater er følelsesløse, men det er ikke helt korrekt. Vi føler følelser, men de er overfladiske – som ‘protofølelser’ – ikke på samme dybde som andre mennesker,” siger han i interviewet.
Ud fra hans beskrivelse er der fire centrale følelser, han ikke kan mærke: skyld, anger i betydningen fortrydelse, medfølelse og empati. Han forklarer, at han kan opleve basale stemninger som glæde eller irritation, men at følelsen af moralsk ansvar og indre anger er fraværende. “Jeg har aldrig følt anger. Jeg har aldrig fortrudt noget, jeg har gjort – uanset hvad det var,” lyder hans klare udmelding.
Et strategisk socialt spil
De Marie fortæller også, at han bevidst har lært at efterligne sociale normer for at opnå det, han har brug for fra andre. Ifølge ham handler det ikke om at være uvidende om sin egen tilstand, men om at handle rationelt ud fra en erkendelse af forskellen mellem ham selv og flertallet.
Han beskriver adfærden som et spil: ved at observere og kopiere kan han navigere i relationer, undgå konflikter og fremstå acceptabel i sociale sammenhænge. Det gør ham i stand til at få job, skabe netværk og leve et hverdagsliv, selv om de emotionelle bånd forbliver fladere end hos andre mennesker.
Skelnen mellem psykopati og sociopati
I interviewet forsøger de Marie også at adskille psykopati fra sociopati. Han hævder, at forskellen ligger i baggrunden for adfærden: psykopati beskrives som handlinger, der ikke drives af følelsesmæssige hensyn, mens sociopati ifølge ham mere handler om adfærd og sociale påvirkninger. Han mener desuden, at sociopati i mindre grad kan kategoriseres som en egentlig psykiatrisk diagnose, mens psykopati — med sin klare mangel på skyld og empati — er mere entydig.
Fagfolk er enige i, at der er overlap mellem begreberne, men også at kliniske forskelle kan være svære at skille ad i praksis. Den officielle diagnose i psykiatrien er antisocial personlighedsforstyrrelse, som dækker en række adfærdsmæssige og følelsesmæssige træk, herunder manglende ansvarsfølelse og ringe empati.
Offentlig reaktion og konsekvenser
Loïc de Maries direkte måde at udtrykke sig på har skabt både interesse og kritik. Han siger selv, at han ikke søger accept, men ønsker at øge forståelsen for, hvad psykopati kan være. Hans udtalelser rejser spørgsmål om, hvordan samfundet skal forholde sig til mennesker med sådanne træk: skal fokus være behandling, kontrol eller forebyggelse gennem social støtte?
Interessen for personlige beretninger som denne viser, at offentligheden efterspørger nuancerede forklaringer på komplekse psykologiske tilstande. Samtidig illustrerer fortællingen de etiske og praktiske udfordringer ved at kommunikere om diagnoser, der berører ansvar, offerrolle og social tillid.
Uanset holdningene sætter Loïc de Maries interview fokus på to ting: at psykopati sjældent er det karikerede billede af følelsesløs skurk, og at personer med diagnosen ofte tager aktive strategier i brug for at klare sig i en verden, hvor de sociale regler ellers kan være fremmede.