Agern i skovbunden kan give flere flåter — hvad det betyder for din næste skovtur

Skovbundens tæppe af agern er smukt — men kan også blive begyndelsen på et større problem for mennesker. Danske egetræer har i år produceret et usædvanligt væld af frø, og eksperter forudser, at det kan føre til en stigende flåtbestand og dermed flere flåtbid i de kommende år.

Fra agern til flåt — sådan hænger det sammen

Når egetræer og bøgetræer sætter mange frø, får smågnavere som mus og andre rodedyr ekstra føde. Flere mus betyder flere værter for flåtens larver, som suger blod og dermed gennemfører deres udvikling. Efter et forløb på op til to år kan de små larver udvikle sig til nymfer og voksne flåter, som også angriber større dyr og mennesker.

Seniorrådgiver Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet har forklaret mekanismen overfor TV Midtvest og peger på den kendte kædereaktion mellem frøsætning, gnagerbestande og flåtantal. Ifølge eksperterne kan effekten ses med et par års forsinkelse: et år med rekordmange agern kan betyde flere flåter cirka to år senere.

Vejret bag frøsætningsfesten

Det varme og tørre forår har givet egetræerne optimale forhold til blomstring og frøsætning. Derfor ligger agernene tykt på skovbunden i år. Den øgede frømængde har positive økologiske effekter: flere dyr får bedre fødegrundlag, og planteskoler kan samle frø til genplantning og bevarelse af lokale egne.

Folkesundhed og praktiske konsekvenser

Det er dog ikke uden pris. Stigende flåtbestande betyder større sandsynlighed for, at mennesker får flåtbid på ture i naturen. Hvilke sygdomme der overføres afhænger af flåtens smittestatus, men eksperternes budskab er klart: Forberedelse er nødvendig.

Simple forebyggende tiltag kan reducere risikoen ved skovture: brug lukkede sko og lange bukser, tjek kroppen grundigt efter ophold i højt græs eller krat, og fjern eventuelle flåter hurtigt og korrekt. For sårbare grupper kan det være relevant at drøfte vaccination eller anden forebyggelse med egen læge, afhængig af personlige risikofaktorer og lokale anbefalinger.

Hvad kan skovbrug og naturforvaltning gøre?

For skovforvaltere og naturskønhedsprojekter betyder store mængder frø både udfordringer og muligheder. På den ene side kan agern indsamles til opformeringsformål og forbedre genetisk mangfoldighed gennem lokale genplantninger. På den anden side kan man overveje målrettede tiltag i rekreative områder for at mindske menneskers eksponering — fx klippe græsarealer langs stier, opsætte informationsskilte om flåtrisiko og rådgive besøgende om sikker adfærd.

Hvornår kan vi forvente flere flåter?

Eksperter peger på, at effekten af årets frøsætning sandsynligvis vil slå igennem omkring 2027, når flåternes udviklingscyklus har nået de stadier, der i højere grad angriber mennesker. Hvor stor stigningen bliver, afhænger af flere faktorer, herunder vinterens hårdhed, rovdyrsbestandens regulerende effekt på mus og andre biologiske forhold.

Konklusion

Årets overflod af agern er et godt eksempel på, hvordan naturlige variationer kan få vidtrækkende konsekvenser for både økosystemer og folkesundhed. Naturen høster gevinster i form af bedre fødegrundlag for dyr og muligheder for genplantning, men mennesker bør være opmærksomme og tage simple forholdsregler for at mindske risikoen for flåtbid i årene frem.