Ny rådgivning fra Sundhedsstyrelsen ændrer fokus: Når ryggen gør ondt uden alvorlig årsag, er piller sjældent løsningen.
Medicinen virker sjældent
Sundhedsstyrelsen har gennemgået en række studier og konkluderer, at almindelige smertestillende midler som paracetamol (Panodil), ibuprofen (Ipren) og i nogle tilfælde opioider i praksis har begrænset eller ingen effekt på uspecifikke lænderygsmerter. Ifølge myndigheden viser forskningen, at tabletterne ofte ikke lindrer mere end placebo.
Enhedschef Maria Herlev Ahrenfeldt fra Sundhedsstyrelsen understreger konsekvensen direkte: “Der er ingen påviselig gavn af smertestillende medicin, så der er faktisk ikke nogen grund til at tage pillerne,” siger Maria Herlev Ahrenfeldt.
Brug af smertestillende er udbredt
En ny Epinion-undersøgelse foretaget for Sundhedsstyrelsen viser, at cirka 60 procent af danskere, der har haft rygsmerter, har taget smertestillende medicin. På den baggrund opfordrer styrelsen til, at patienter og sundhedspersonale genovervejer automatisk medicinbrug ved almindelige rygproblemer.
Aktivitet fremfor hvile
I stedet for at trække sig tilbage til sofaen anbefales almindelig, tryg fysisk aktivitet. En gåtur, svømning eller lette hverdagsaktiviteter kan ofte være tilstrækkelige og hjælpende. Formålet er ikke at presse kroppen hårdt, men at bevare bevægelighed og styrke i dagligdagen.
Sundhedsstyrelsen fremhæver, at de fleste lænderygsmerter er ufarlige og forsvinder af sig selv inden for dage eller uger. Aktivitet kan forkorte generne og mindske risikoen for, at smerten bliver langvarig eller fører til nedsat funktionsevne.
Bivirkninger og risiko ved medicin
Styrelsen advarer samtidig mod de iboende risici ved medicin. Alle lægemidler kan medføre bivirkninger, og hvis der ikke er dokumenteret effekt, bør man undgå at tage unødvendige risici. Dette gælder især ældre, personer med kroniske sygdomme og dem, der tager flere præparater samtidig.
Hvornår skal man søge læge?
Ved kraftige, vedvarende eller progredierende smerter bør man kontakte egen læge. I sådanne tilfælde kan målrettet behandling, fysioterapi, genoptræning eller i sjældne tilfælde kirurgi være nødvendig. Sundhedsstyrelsen peger på, at professionel vurdering er vigtig, hvis smerterne ledsages af nerveskade, følelsesløshed i benene eller generel forværring.
Praktiske råd
- Forsøg blide aktiviteter som gåture, let svømning eller daglige opgaver.
- Avoid langvarig sengeliggende hvile — bevægelse fremmer heling.
- Tænk over bivirkninger, før du begynder på smertestillende regelmæssigt.
- Søg lægehjælp ved stærke eller vedvarende smerter.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger vil kunne påvirke både patienters selvbehandling og lægers rådføring. Med op mod 60 procent af rygpatienterne, der allerede bruger smertestillende, er budskabet klart: Overvej alternativer og hold kroppen i bevægelse.