25-årig delte kampen for diagnose: Endelig svar efter gentagne afvisninger

Tidlig afvisning, senere erkendelse. 25-årige Holly Bacon fra Derbyshire stod i årevis med uforklarlige smerter, før en privat operation i juni 2025 afslørede endometriose i stadium 3 og adenomyose. Hendes historie belyser både patienters kamp for at blive taget alvorligt og den voksende støtte, der findes på sociale medier.

Fra tvivl til diagnosen

Holly søgte lægehjælp efter at have oplevet kraftige smerter og udmattelse over længere tid. Første kikkertoperation viste intet, og læger gav hende at vide, at der ikke var noget galt. Resultatet efterlod hende fortvivlet og usikker på, om hendes smerter var reelle eller overdrevet.

Hun fortæller, at processen var både lang og opslidende: “Rejsen mod en diagnose er ofte lang og udfordrende,” lyder det fra Holly. Symptomerne blev værre, og til sidst påvirkede tilstanden også hendes mentale helbred.

Beslutningen om privat behandling

Efter 18 måneder og økonomiske overvejelser valgte Holly at opsøge en privat specialist med erfaring i endometriose. Denne beslutning ændrede forløbet: under en anden operation blev vævet, der forårsagede smerterne, konstateret og fjernet. Kirurgen diagnosticerede endometriose i stadium 3, og en forudgående MR-scanning viste også adenomyose.

Stadium 3 beskrives som moderat sygdom med dybtliggende læsioner, cyster på æggestokkene og arvæv, hvilket kan give stærke smerter og kvalme. Adenomyose er en relateret tilstand, hvor slimhinden vokser ind i livmodervæggen; den eneste sikre kur er hysterektomi, en løsning Holly ikke ønsker i så ung en alder.

En almindelig historie — og en systemisk udfordring

Hollys oplevelse er ikke enestående. I Storbritannien skønnes over 1,5 millioner kvinder at leve med endometriose; i Danmark rammer sygdommen cirka 10 procent af kvinder i den fødedygtige alder. Forskning peger på systemiske problemer: en undersøgelse fra 2024 publiceret i Journal of Endometriosis and Uterine Disorders viser, at mange kvinder føler sig ignoreret eller fejldiagnosticeret. En britisk undersøgelse fra Manchester Metropolitan University fremhæver uligheder i adgangen til specialister, især for patienter i landdistrikter, mens en amerikansk undersøgelse fra 2025 i BMC Women’s Health dokumenterer, at sorte kvinder er underrepræsenterede i endometrioseforskning.

Sociale medier som støtte og platform

Efter diagnosen begyndte Holly at dele sin rejse offentligt på TikTok og Instagram under brugernavnene @hollybacon og @hollysendodiary. En af hendes videoer, hvor hun beskriver forløbet mod diagnosen, er set af over 457.000 brugere og har affødt hundredevis af kommentarer fra kvinder med lignende erfaringer. Holly forklarer, hvorfor hun valgte at fortælle sin historie: “Jeg lavede opslaget for at vise, at man ikke er alene,” siger hun.

Platformene fungerer både som et støttenetværk og et oplysningsrum, der kan fremkalde politisk og faglig opmærksomhed omkring behovet for bedre diagnostik og forskning.

Konsekvenser for patienten

For Holly har diagnosen betydet en blandet følelse af lettelse og fortsat bekymring. At få en forklaring på smerterne var en lettelse, men adenomyosen betyder, at hendes muligheder for endelig helbredelse er begrænsede uden en hysterektomi. Hun fortsætter med at dele erfaringer for at hjælpe andre i samme situation og for at sætte fokus på, at en negativ kikkertoperation ikke altid udelukker sygdom.

Hvad mangler i sundhedsvæsenet?

Patienthistorier som Hollys understreger behovet for bedre udredningsforløb, mere opmærksomhed på kønsspecifikke sygdomme og øget adgang til specialiseret behandling — både i offentligt og privat regi. Eksperter peger på, at øget forskning, bedre uddannelse af klinikere og målrettede patientforløb kan reducere den tid, mange kvinder bruger på at søge en korrekt diagnose.

Hollys sag illustrerer, hvordan personlige beretninger og digitale fællesskaber kan være katalysatorer for forandring, samtidig med at de tilbyder konkret støtte til dem, der stadig søger svar.