Justitsminister Nicolai Wammen (S) foreslår at ændre straffelovens såkaldte bandeparagraf, så anklagere fremover skal have lettere ved at føre bevis for, at forbrydelser er sket som led i opgør mellem kriminelle grupperinger. Konsekvensen bliver, at flere kan risikere en straf, som er dobbelt så høj som normalt.
Lovforslaget på 162 sider blev sendt i høring mandag og skal nu vurderes af advokater, dommere og andre eksperter, inden Christiansborg behandler det politisk. Ændringen sigter mod at styrke anklagemyndighedens muligheder efter flere retssejre til forsvarerne.
I januar 2025 blev anklagemyndigheden tvunget til at opgive at få et medlem af Hells Angels dømt efter bandeparagraffen i en sag om pistolbesiddelse. Højesteret gav medlemmets forsvarer, advokat Peter Secher, ret til at få adgang til politiets underliggende materiale, som dokumenterede en konflikt mellem Hells Angels og Loyal To Familia. Anklagemyndigheden nægtede at dele materialet og begrundede det med frygt for at kompromittere andre efterforskninger og true personer’ sikkerhed.
Mindre afhængige af konfliktrapporter
Justitsministeriet vil nu ændre reglerne, så politiets dokumentationsrapporter om konflikter og personer i kriminelle grupper i mindre grad bliver nødvendige for at løfte bevisbyrden. I stedet skal betingelserne mere basere sig på objektive, konstatérbare forhold.
“Anklagemyndigheden vil i højere grad end i dag kunne løfte bevisbyrden for, at en given lovovertrædelse er omfattet af bestemmelsen, uden at det er nødvendigt, at der fremlægges de såkaldte konfliktrapporter,” står der i justitsministerens bemærkninger til lovforslaget.
Forslaget indeholder også sproglige justeringer, som sikrer, at “kriminelle familier” inddrages i bestemmelsen, ikke kun formaliserede grupperinger. Forsvarer Peter Secher havde efter Højesterets kendelse udtrykt tilfredshed og kaldt den “godt nyt for retsstaten”.