Sikkerhedssituationen vejede tungere end historiske bekymringer
Danmark har uden nye militære begrænsninger godkendt en opdateret forsvarsaftale med USA for amerikanske baser i Grønland. Statsminister Mette Frederiksen (S) understreger, at den aktuelle geopolitiske situation handler om forsvar snarere end kontrol.
“Jeg vil sige helt generelt, at i den sikkerhedspolitiske situation, vi står i, så bruger jeg ikke min energi på alt det, man ikke må. Jeg tænker, at vi skal kunne forsvare os mod vores fjender, og vores fjender rykker tættere på, og det kommer de også til at gøre i Arktis,” siger Frederiksen.
Aftalen blev underskrevet tirsdag i New York af Frederiksen og den grønlandske regeringsleder. Den genbekræfter i store træk den eksisterende aftale fra 1951, som blev indgået under Den Kolde Krig – en anden tid med andre fjender.
Atomforbud bevaret, men militært fodaftryk uændret
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) påpegede én konkret begrænsning i aftalen: det fortsatte forbud mod atomvåben, som blev forhandlet i 1968. Det forbud er blevet fornyet.
“Men det trukket fra, så er aftalen en mulighed for USA til at etablere sig med et militært fodaftryk i Grønland, som de allerede kan. Lige præcis på det punkt er det kodificering af gældende aftaler,” siger Løkke.
Løkke understreger, at Danmark ikke giver USA større adgang end de allerede havde. Aftalen er en bekræftelse af eksisterende rettigheder, ikke en udvidelse. Til spørgsmål om, hvorvidt USA kunne misbruge baserne, svarer han: “Nej, det gør jeg egentlig ikke, for i det omfang, amerikanerne gør noget, som vi ikke synes, er særlig fedt, så ser jeg ikke, at det er med afsæt i Grønland.”
USA’s globale basenetværk med omstridt historie
Ingen nation har så mange militærbaser i udlandet som USA. Disse baser har gennem årene været anvendt til operationer, som ikke altid har glædet værtslandene. I 2003 bombede USA Irak fra saudiarabiske baser. Under samme konflikt forbød Tyrkiets daværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, amerikanske operationer fra tyrkisk jord.
I Tyskland endte USA’s brug af basen i Ramstein til droneangreb i Yemen med en sag ved forfatningsdomstolen, som vurderede, at Tyskland potentielt har pligt til at beskytte menneskerettigheder i udlandet. Klagerne tabte sagen, da domstolen ikke fandt systematisk krænkelse.
Løkke ser ikke lignende konflikter for sig med de grønlandske baser. “For det handler om homeland security. Grønland ligger, hvor Grønland ligger, og det amerikanske kontinent ligger, hvor det ligger, og russerne bygger op,” siger han.
Atomvåben i Grønland: Fra hemmelighed til aftale
Dansk atomvåbenpolitik har selv været fuldt af ironier. Statsminister H.C. Hansen (S) gav i al hemmelighed amerikanerne tilladelse til at have atomvåben i Grønland i 1957 – trods han havde ført kampagne for et atomvåbenfrit Danmark.
I 1968 styrtede et amerikansk B-52-bombefly ned ved Thule med brintbomber om bord. Området blev radioaktivt forurenet. Episoden fik Danmark og USA til at indgå en aftale om atomvåbenforbud i Grønland – et forbud, der også gælder den nye aftale.
Miljøkrav skærpet, men militær aktivitet uændret
Selv om den nye aftale ikke giver USA større militær frihed, skærper den kravene til miljøbeskyttelse. USA’s tidligere aktiviteter i Grønland har medført massiv forurening, der har skadet lokalbefolkningen. Det skal ikke gentages.
Løkke påpeger samtidig, at Danmark skal holde amerikanerne engageret i Nato-alliancen for at beskytte det transatlantiske interessefællesskab. “Det kommer den her aftale også til at bidrage til,” siger han. Han erkender dog, at der er forskel på hans udenrigspolitik og Donald Trumps – men understreger, at Nato-samlingen er det afgørende.
Den opdaterede forsvarsaftale kan først træde i kraft, når den er godkendt parlamentarisk i både Grønland og Danmark.