Oligarkerne får tilbake europæiske aktiver
EU har besluttet at fjerne de russiske oligarker Alisjer Usmanov og Mikhail Fridman fra sanktionslisten. De to mænd har siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 været underlagt europæiske restriktioner på grund af deres tætte forbindelser til Kremls magtapparat og betydelig indflydelse på russisk økonomi. Med fjernelsen får de nu adgang til deres tidligere frosne aktiver i Europa.
Fridman er blandt andet kendt for at have betydelig ejerandel i det russiske energiselskab Gazprom, mens Usmanov har omfattende investeringer inden for blandt andet jernmalm og telekommunikation. Begge har længe været betragtet som nøglefigurer i Putins økonomiske netværk.
Beslutningen blev annonceret uden større varsel og markerer et markant skifte i EU’s sanktionspolitik over for russiske eliter.
»Skammelig og uberettiget« – Kyiv går i angreb
Den ukrainske udenrigsminister Andrij Sybiha fordømte fjernelsen i skarpe vendinger: »Beslutningen om at fjerne Usmanov og Fridman fra listen er skammelig og uberettiget.«
Sybiha så beslutningen som et udtryk for europæisk svaghed og frygt for russisk modtryk. »Moskva fejrer, fordi de fik, hvad de ønskede: En følelse af straffrihed, ydmygelse af EU og splittelse blandt europæerne,« tilføjede han og påpegede, at sanktioner kun har værdi, hvis de opretholdes konsekvent.
Reageret i Kyiv afspejler bredere bekymring blandt østeuropæiske allierede om, at EU måske bløder i sin vilje til at stå fast over for Rusland.
Fransk prestering og bekymring for præcedens
Ifølge kilder var det Frankrig, Slovakiet og Luxembourg, der pressede EU-ledelsen på for at fjerne de to oligarker fra listen. For Frankrigs vedkommende handlede det angiveligt om at få løsladt to franske statsborgere, der er tilbageholdt i Aserbajdsjan – og fjernelsen af de russiske oligarker banede vejen for deres frigivelse.
Inden for EU-kredse er der betydelig sympati for Frankrigs bestræbelser på at befri sine tilbageholdte borgere. Samtidig vokser bekymringen for, at man har skabt en farlig præcedens, som kan få russiske oligarker til at forsøge at købe sig ud af internationale sanktioner gennem politiske løfter og goder til vestlige lande.
Spørgsmålet rejser dermed fundamental kritik af sanktionssystemets integritet: Hvis sanktioner kan fjernes som handelsvarer i diplomatiske forhandlinger, kan de overhovedet få ønsket effekt?