Et større spørgsmål end bare prisen på portalene
Når regeringen foreslår lavere moms på frugt og grønt, handler det ikke blot om at lette på danskernes tunge pengepung. Det handler om en fundamental omstilling af vores forhold til mad og sundhed – og potentielt om at redde tusinder af liv hvert år.
Det er kernebeskeden i et debatindlæg fra ernæringsprofessor og overlæge Arne Astrup, der tilslutter sig momsnedsættelsen og går i clinch med kritikerne, der søger at skyde regeringens forslag ned med dårlige argumenter.
Ifølge professoren må sundhedsaspektet og samfundsøkonomien være centrale i debatten – ikke blot de umiddelbare budgetkonsekvenser for staten.
“Det er en investering i et sundere samfund”
Astrup understreger, at en lavere moms på frugt og grønt ikke udelukkende er en økonomisk håndsrækning til husholdningsøkonomien. Det er i virkeligheden en investering i dansk sundhed og produktivitet.
Bag argumentationen ligger et enkelt, men kraftfuldt rationale: hvis flere danskere fik økonomisk råd til at spise mere nærende mad, ville hyppigheden af livsstilssygdomme falde. Færre mennesker ville udvikle fedme, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse kræftformer.
Reduceringen i dødsfald kunne være dramatisk – taler vi potentielt om flere tusinde færre døde om året ifølge sundhedsforskningen. Det er ikke lille potentiale, når man skal veje alle samfundsmæssige omkostninger og gevinster.
Kritikerne skal mødes med fakta
Professoren gør det klart, at han ikke accepterer de argumenter, der er blevet luftet i debatten for blot at modarbejde regeringens forslag. Der er behov for en sober diskussion baseret på videnskab og faktiske konsekvenser – ikke på ideologi eller tilsynekomne småpenge.
Det er ikke første gang, at Astrup går ud med stærke udtalelser om danske ernæringsvaner. Som chef for Københavns Universitetets Institut for Idræt og Ernæring har han flere gange pointeret, at de økonomiske barrierer for at købe sundt mad er reelle og skadelige for befolkningens sundhed.
En differentieret momssats – hvor sunde fødevarer beskattes mindre end usunde – er et simpelt, men effektivt redskab til at skabe større lighed i adgangen til sundhed på tværs af indkomstniveauer.
Samfundsøkonomien taler sit sprog
Når Astrup insisterer på, at samfundsøkonomien skal indgå i overvejelserne, sigter han på de milliarder, som Danmark bruger på behandling af kroniske sygdomme, øget sygemelding og faldende arbejdsproduktivitet.
Hvis en momsnedsættelse på frugt og grønt kan flytte befolkningens ernæringsvaner i en sundere retning, kan det spare systemet for milliardbeløb i sundhedsudgifter på sigt. Det er matematik, ikke moral.
Professoren appellerer således til, at debatten løftes fra småpolitikeren ned på jorden og placeres, hvor den hører hjemme: på det videnskabelige og samfundsøkonomiske grundlag, hvor tallet på menneskeliv og menneskers trivsel er det ultimative mål.