Den prisvindende dokumentarfilm ‘NAZA’ havde premiere i København i weekenden. Filmen er en dybt rørende og gruopvækkende skildring af de handlinger, der de seneste tre år har fundet sted mod Gaza.
Filmen er instrueret af to israelere, Yuval Abraham og Rachel Szor, som både i deres hjemland og internationalt er kendt for at turde stille kritiske spørgsmål til deres egen regerings militære operationer. De har skabt værket på baggrund af beretninger og detaljerede vidneudsagn fra over 20 israelske officerer i den israelske hærs rækker og dens efterretningsorganer.
Ifølge debatindlægget forfølges instruktørerne nu i deres eget land for deres kunstneriske arbejde. Dette rejser vigtige spørgsmål om ytringsfriheden i Israel og betydningen af at kunne kritisere magtens handlinger uden at blive forfulgt.
Debatanten argumenterer for, at Berlingske bør tage stilling til at forsvare instruktørernes ret til ytringsfrihed. Samme holdning har britiske The Guardian manifesteret ved at gøre filmen tilgængelig for deres læsere. Spørgsmålet er ikke blot en sag om filmens indhold, men om det fundamentale demokratiske princip om at kunne ytre kritik uden censur eller forfølgelse.
For danske læsere og for pressen generelt handler dette om, hvorvidt vi som samfund skal stå ved siden af dem, der risikerer deres sikkerhed for at dele sandhed og vittighed om militære operationer, selv når kritikken retter sig mod en demokratisk allieret.