Løber tør for penge til Ukraine-støtte
Danmark har siden Ruslands fuldskalainvasion i 2022 været blandt de største støtter til Ukraine målt i forhold til landets størrelse. Nu nærmer pengekassen sig bunden. Kun 600 millioner kroner er tilbage i Ukrainefonden, som blev etableret i 2023 og siden udvidet flere gange.
I alt er der afsat og brugt over 75 milliarder kroner fra fonden for perioden 2023 til 2028. Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) besøgte mandag danske soldater i Letland og understreger, at Danmark ikke agter at stoppe støtten til det krigsramte land.
– Vi kommer ikke til at stoppe støtten til Ukraine, sagde Bruus, men han gav ikke svar på, hvor kommende donationer skal finansieres fra.
Allerede lovede våben kan stadig sendes
Det tomme regnskab betyder ikke, at militæret aid stoppes omgående. Våben og udstyr fra støttepakker, som regeringen allerede har besluttet at sende, kan stadig blive leveret, selvom betalingen skal komme fra det krympende kassekredit.
Hvis regeringen ønsker at vedtage nye donationer ud over de resterende 600 millioner kroner, skal den tage beslutninger om, hvordan disse skal finansieres. Det rejser spørgsmålet om, hvilke andre budgetter der skal reduceres for at finde pengene.
Økonomiprofessor Torben Andersen fra Aarhus Universitet foreslår omprioriteringer inden for eksisterende budgetter som en løsning. – De umiddelbare muligheder er omprioriteringer inden for de givne budgetter. Der er sandsynligvis også nogle ikke disponerede budgetreserver, der kan anvendes, skriver han til Ritzau.
Regeringen holdt kort
Da Bruus blev spurgt direkte om regeringen overvejer at genopfylde fonden eller fremover vil finansiere mindre pakker løbende, gav han ikke et klart svar. – Det tror jeg ikke, vi kan komme nærmere ind på nu, men jeg kan bare sige, at vi kommer til at fortsætte vores støtte til Ukraine, svarede ministeren.
Den tidligere regering havde råderum til at øge budgetterne, men den mulighed er ikke tilgængelig på samme måde fremadrettet. Pengene fra perioden 2023-2028 er i høj grad disponeret allerede, hvilket betyder, at der ikke længere er nemme kilder at tappe til Ukraine-indsatsen.
Hvor finansieringen skal komme fra, og hvornår regeringen træffer beslutning om nye midler, forbliver uklart. Det samme gælder, om dansk Ukraine-støtte skal skæres ned, eller om andre dele af statsbudgettet skal ofres.