Kinas præsident, Xi Jinping, sender et klart signal til omverdenen. Anledningen er 75-året for de diplomatiske bånd mellem Beijing og Pyongyang, og budskabet er ikke til at tage fejl af: Alliancen står fast, og de to lande danner fælles front mod det, de kalder globalt overherredømme.
Xi Jinping skriver det direkte i den statslige nordkoreanske avis Rodong Sinmun. Her lægger han vægt på, at de to nabolande vil skrue op for samarbejdet på alle fronter for at værne om en verdensorden, som præsidenten beskriver som både retfærdig og rimelig.
Den fornyede diplomatiske offensiv er en vigtig milepæl i en tid, hvor magtbalancen i Østasien ændrer sig hurtigt. Det sker efter flere år, hvor pandemien og lukkede grænser satte det personlige diplomati på pause.
Opgør med det globale hegemoni
I sin retorik går Xi Jinping direkte efter USA og landets allierede. Ved at bruge ordet “hegemoni” – eller overherredømme – adresserer han den magtbalance, som Kina aktivt forsøger at udfordre.
– Vi skal modsætte os hegemoni, autoritære principper og alle forsøg på at genoplive militarisme, som truer den regionale sikkerhed og stabilitet, lyder det fra den kinesiske præsident i Rodong Sinmun.
Udmeldingen understreger Kinas ambition om at være modvægten til vestlig indflydelse i Asien. Ved at styrke båndene til Kim Jong-un sikrer Xi Jinping, at Nordkorea bliver ved med at være en strategisk bufferzone og en loyal partner i regionen.
Konkurrencen om indflydelse i Pyongyang
Timingen for det kinesiske fremstød er ikke tilfældig. Analytikere peger på, at Kina markerer sit territorium, efter at Nordkorea har knyttet tættere bånd til Rusland. Siden krigen i Ukraine har samarbejdet mellem Moskva og Pyongyang blomstret, og det har skabt en ny dynamik i den autoritære lejr.
Kina har historisk set været Nordkoreas absolut vigtigste allierede og økonomiske livline. Men nu hvor Rusland har brug for nordkoreansk militærudstyr, er kampen om indflydelse hos Kim Jong-un spidset til. Xi Jinpings diplomatiske offensiv skal minde omverdenen om, at Beijing stadig er den tungeste spiller i Pyongyangs netværk.
Det tætte trekløver-samarbejde blev tydeligt i efteråret 2023, da delegationer fra både Kina og Rusland mødtes i Pyongyang. Siden da er grænserne mellem Kina og Nordkorea langsomt åbnet igen. Det har lettet det økonomiske pres på det sanktionsramte land og fået handlen til at vokse.
Historisk perspektiv: Fra Koreakrig til atomstrid
Forholdet mellem Kina og Nordkorea har rødder i Koreakrigen (1950-1953), hvor de to lande kæmpede side om side mod de FN-ledede styrker. Selvom de deler en kommunistisk historie, har forholdet i perioder været køligt – især når Nordkoreas atomprøvesprængninger har truet stabiliteten i regionen. Kina har endda tidligere støttet FN-sanktioner for at tøjle Kim Jong-uns atomambitioner.
Men i sidste ende vinder pragmatismen altid. For Kina er et stabilt Nordkorea under kinesisk indflydelse langt bedre end et regime, der bryder sammen. Et kollaps i Pyongyang kunne sende millioner af flygtninge over grænsen eller føre til et genforenet Korea med amerikanske tropper placeret helt op til den kinesiske flod, Yalu.
Da Xi besøgte landet i 2019, var det første gang i 14 år, en kinesisk leder var på besøg. At der nu igen satses på det personlige diplomati viser, at Kina prioriterer ro i sin egen “baghave” højere end nogensinde før.
Isolation og eksistentiel afhængighed
For Nordkorea er den kinesiske opmærksomhed en stor diplomatisk sejr. Landet er et af verdens mest isolerede og er underlagt massive internationale sanktioner. Den politiske og økonomiske støtte fra Kina er derfor helt afgørende for, at Kim Jong-uns styre kan overleve.
Når Xi Jinping taler om at beskytte en “retfærdig global orden”, understøtter det fortællingen i det nordkoreanske regime, der i årtier har følt sig belejret af det internationale samfund. Men samarbejdet rækker ud over retorik. Det handler om konkret handel, fødevaresikkerhed og teknologi, som er nødvendig for Nordkoreas overlevelse.
Mens de to ledere udbygger deres partnerskab, holder resten af verden skarpt øje med de konkrete aftaler. I det store geopolitiske spil er venskabet mellem Kina og Nordkorea en af de vigtigste brikker i forsøget på at definere magtbalancen i det 21. århundrede på ny.