Tusindvis af danske familier kan se frem til en højere elregning i de kommende år, hvis den nuværende nedsættelse af elafgiften ikke bliver forlænget. Det er kernen i den kritik, som Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh nu retter mod regeringen.
I et opslag på Facebook går han efter regeringens linje på området, fordi den midlertidige sænkelse står til at udløbe i 2028. Hvis der ikke bliver lavet en ny politisk aftale inden da, vender den fulde afgift tilbage.
Dermed handler diskussionen ikke kun om teknik i skattesystemet, men også om økonomien i helt almindelige familier. Ifølge Vanopslagh har den lavere elafgift været en af de lettelser, danskerne tydeligst har kunnet mærke i de senere år.
Familier kan miste flere tusinde kroner
Liberal Alliance-formanden peger på, at en familie med to voksne og to børn har kunnet spare omkring 4.000 kroner om året som følge af den lavere afgift. Forsvinder ordningen uden en afløser, forsvinder den fordel også.
Det gør spørgsmålet politisk følsomt, fordi elforbrug fylder i stort set alle hjem. Uanset om strømmen går til madlavning, vask, opvarmning eller opladning, vil en højere afgift kunne mærkes bredt. Og netop derfor er elafgiften et område, hvor ændringer hurtigt slår igennem i privatøkonomien.
Vanopslagh fremhæver samtidig, at den lave afgift ikke kun har haft betydning for husholdningsbudgettet. Han mener også, at den har været med til at dæmpe inflationen og understøtte den elektrificering, som store dele af samfundet ellers forsøger at fremme.
Det er centralt i debatten. Når politikere vil have mere grøn omstilling, flere elbiler og større brug af strøm frem for fossile energikilder, bliver prisen på elektricitet et vigtigt redskab. En lavere afgift kan gøre det mere attraktivt at vælge el, mens en højere afgift kan trække i den modsatte retning.
Regeringen peger på andre løsninger
Kritikken kommer, fordi regeringen ikke har lagt op til at gøre afgiftsnedsættelsen permanent. Vanopslagh peger i den forbindelse på, at regeringen blandt andet har foreslået at sænke momsen på fødevarer.
Her mener han, at regeringen bevæger sig væk fra en løsning, der allerede virker, og over mod en model, som både er mere usikker og mere besværlig at føre ud i livet.
Uenigheden handler derfor også om, hvordan staten bedst giver økonomisk lettelse til borgerne. Hvor regeringen ser på lavere moms på madvarer som et muligt greb, peger Liberal Alliance på elafgiften som en enklere og mere direkte løsning.
Kritik af fødevaremoms som alternativ
Vanopslagh afviser regeringens spor og henviser til, at flere økonomiske eksperter tidligere har advaret mod differentieret fødevaremoms. Kritikken går blandt andet på, at en sådan ordning kan blive administrativt tung og svær at afgrænse i praksis.
Spørgsmålet er nemlig ikke kun, om momsen skal sænkes, men også hvilke varer der i givet fald skal være omfattet. Netop den type afgrænsning har tidligere udløst debat i andre sammenhænge, fordi den kan skabe gråzoner og ekstra bureaukrati.
Til sammenligning fremstår en lavere elafgift som et mere enkelt værktøj. Den rammer bredt, er let at forstå for forbrugerne og kræver ikke samme opdeling mellem forskellige varegrupper. Det er den pointe, Liberal Alliance forsøger at gøre til et politisk hovedargument.
Endnu et stridspunkt mellem regering og opposition
Debatten om elafgiften føjer sig dermed til rækken af økonomiske uenigheder mellem regeringen og oppositionen. Hvor regeringen prioriterer andre initiativer, forsøger Liberal Alliance at gøre spørgsmålet til et symbol på forskellen mellem brede, direkte skattelettelser og mere målrettede indgreb.
Vanopslagh skriver, at den lave elafgift har været “en af de mest effektive skattelettelser for almindelige familier”. Med den formulering forsøger han at placere sagen tæt på vælgernes hverdag og gøre den til mere end en teknisk diskussion om afgifter.
For familierne er det afgørende spørgsmål nu, hvad der sker frem mod 2028. Hvis der ikke kommer en ny politisk aftale, forsvinder den midlertidige nedsættelse, og så kan elregningen stige igen. Men sagen kan stadig ændre karakter, hvis et nyt flertal vil gøre ordningen permanent.
Indtil videre står én ting klart: Elafgiften er blevet et nyt stridspunkt i debatten om danskernes privatøkonomi. For mange husholdninger kan udfaldet få helt konkret betydning i kroner og øre.