USA har kig på det sydlige Grønland. Amerikanerne har et konkret ønske om at udvide deres militære tilstedeværelse i Arktis markant, og det skal ske nu. Ifølge det britiske medie BBC har amerikanske embedsmænd foreslået at bygge tre helt nye militærbaser, der skal fungere som strategiske knudepunkter i Nordatlanten.
Forslaget er blevet præsenteret under diplomatiske møder med Danmark. Det markerer et nyt kapitel – og et potentielt spændingsfelt – i samarbejdet mellem Washington, København og Nuuk. De tre baser skal efter planen ligge i det sydlige Grønland. Og ifølge kilder med kendskab til dialogen er kravet fra USA klart: De skal have status som amerikansk territorium.
Fokus på Rusland og Kina
Formålet med de nye installationer er ikke til at tage fejl af. USA vil styrke overvågningen af især russisk og kinesisk aktivitet til søs. Nordatlanten er de seneste år blevet en central arena for stormagternes strategiske spil, og her spiller Grønland en helt afgørende rolle på grund af sin geografiske placering.
Det Hvide Hus bekræfter, at der er en dialog i gang med Danmark, men de officielle meldinger er ellers få. En talsperson for det danske udenrigsministerium bekræfter den diplomatiske kontakt, men vil ikke gå i detaljer med de konkrete forhandlinger endnu.
Fra købsforsøg til arbejdsgrupper
Den amerikanske interesse for Grønland kommer ikke ud af ingenting. Dialogen er taget til i styrke siden starten af 2026, efter at præsident Donald Trump igen har luftet tanken om mere amerikansk kontrol over øen. Et direkte salg er tidligere blevet afvist, men det har i stedet ført til en målrettet indsats fra USA for at sikre sig militær adgang og indflydelse i regionen.
Den 14. januar i år kulminerede interessen i et møde i Det Hvide Hus i Washington D.C. Her blev parterne enige om at nedsætte en særlig arbejdsgruppe. Det var de tunge politiske profiler, der sad med ved bordet: Fra dansk og grønlandsk side deltog udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands daværende minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt. De mødtes med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio.
De danske “røde linjer”
For regeringen i København er forhandlingerne en svær balancegang. På den ene side står hensynet til USA som den vigtigste allierede. På den anden side står Grønlands selvbestemmelse og rigsfællesskabets suverænitet. Især kravet om, at de nye baser skal have status som amerikansk territorium, kan skabe voldsomt politisk røre.
Lars Løkke Rasmussen forklarer, at arbejdsgruppen skal sikre en “konstruktiv dialog”, der kan forene de amerikanske behov med danske og grønlandske principper. Men han understreger også, at der er klare grænser for, hvad Danmark vil gå med til.
Løkke kalder det “vores suverænitet og territoriale integritet og det grønlandske folks selvbestemmelse”.
De principper bliver sat på en hård prøve, hvis USA holder fast i kravet om fuld kontrol over de nye områder. Siden midten af januar har arbejdsgruppen mødtes mindst fem gange. Det tyder på en høj intensitet og en vilje til at finde en løsning, selvom de diplomatiske knaster er store.
En enlig base i nordvest
Lige nu har USA kun én militærbase i Grønland: Pituffik Space Base. Basen i det nordvestlige Grønland var indtil for nylig kendt som Thule-basen, og den har i årtier været en hjørnesten i det amerikanske missilforsvar og overvågning af rummet.
Hvis de tre nye baser i syd bliver til noget, vil det være en historisk udvidelse af det amerikanske fodaftryk på verdens største ø. Det vil flytte tyngdepunktet for amerikanerne tættere på de sejlruter, der forbinder Europa og Nordamerika. Det er ruter, som hele verden holder øje med i takt med, at isen smelter og nye handelsveje åbner sig.
Om de tre baser bliver til virkelighed, og hvordan de skal styres, bliver stadig diskuteret bag lukkede døre. Men én ting er sikker: Grønlands placering i hjertet af det nye geopolitiske spil i Arktis bliver kun vigtigere i de kommende år.