Spændingerne mellem Washington og Teheran er igen nået kogepunktet. På den årlige sikkerhedskonference i Singapore slog den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, fast, at USA ikke vil tøve med at genoptage de militære angreb. Det sker, hvis de diplomatiske forsøg ender i en blindgyde.
Meldingen lander på et kritisk tidspunkt. Verdensøkonomien ryster stadig efter de seneste måneders kampe, der har sendt chokbølger gennem oliemarkedet. Hegseth lagde i sin tale vægt på, at det amerikanske militær står stærkt – uanset om konflikten skal løses ved forhandlingsbordet eller på slagmarken.
“Vores evne til at genoptage krigen, hvis det bliver nødvendigt, er uomtvistelig. Vi er mere end klar. Vores lagre er fyldt op til formålet, både i regionen og i resten af verden,” sagde Pete Hegseth ifølge nyhedsbureauet AFP.
En skrøbelig våbenhvile under pres
For at forstå alvoren skal man se tilbage på de dramatiske begivenheder fra tidligere på året. Den 28. februar eskalerede den årelange skyggekrig til en direkte konfrontation. Her udførte Israel og USA koordinerede angreb mod iranske mål. Iran svarede hurtigt igen med missilangreb mod amerikanske baser, og det bragte for alvor Mellemøsten på randen af en storkrig.
Det var først i april, at Pakistan fik mæglet en skrøbelig våbenhvile på plads. Men freden er alt andet end stabil. USA har siden fastholdt en omfattende flådeblokade af iranske skibe og havne. Det har kvalt store dele af landets eksport og holdt spændingerne på et maksimum.
Selvom Hegseth taler om militær parathed, holder han døren på klem for en politisk løsning. Ifølge nyhedsbureauet Reuters sagde ministeren også, at enhver aftale med Iran vil være en god aftale. Det signalerer en vis form for pragmatisme midt i den hårde retorik.
Trumps ultimative krav
Det store spørgsmål er bare, hvad en aftale skal indeholde. Præsident Trump har for nylig opstillet en række krav, som Iran skal sige ja til, før en officiel fredsaftale kan underskrives. Kravene tæller blandt andet et totalt stop for Irans atomprogram og en garanti for, at landet aldrig får atomvåben.
Og så er der kravet om, at Hormuzstrædet skal genåbnes med det samme. Fredag var der lagt op til en skæbnesvanger beslutning, da præsidenten meldte sin ankomst i det topsikrede “Situation Room” i Det Hvide Hus. Men ifølge kilder tæt på forløbet, som The New York Times og AFP har talt med, kom der ingen endelig afgørelse. Det efterlader både allierede og fjender i uvished.
Hormuzstrædet: Verdens økonomiske pulsåre
Konflikten handler om meget mere end militær stolthed. Det handler om den globale forsyningssikkerhed. Iran har i praksis blokeret Hormuzstrædet, og det har sendt oliepriserne på himmelflugt. Strædet ligger klemt inde mellem Iran mod nord og Oman og De Forenede Arabiske Emirater mod syd, og det er uden sammenligning verdens vigtigste maritime flaskehals.
Omkring en femtedel af verdens olie passerer hver dag gennem det smalle farvand. Når Iran lukker for gennemsejlingen, rammer det ikke kun USA. Det rammer hele verdensøkonomien – også de danske og europæiske forbrugere, der mærker det direkte på benzinprisen og varmeregningen.
Hegseths sabelraslen i Singapore skal derfor ses som et forsøg på at presse Iran tilbage til forhandlingsbordet. Han minder dem om de enorme omkostninger, en ny krig vil have. Mens verden venter på næste træk fra Det Hvide Hus, tikker bomben under den globale stabilitet stadig i Hormuzstrædet.