Cubas nye økonomiske reformer bliver ikke mødt med begejstring i USA. Tværtimod retter det amerikanske udenrigsministerium skarp kritik mod den reformpakke, som Cubas nationalforsamling vedtog torsdag, og som kan vise sig at være den største ændring af landets økonomiske model siden revolutionen i 1959.
Reformerne blev vedtaget enstemmigt i den cubanske nationalforsamling. Hvis de bliver ført ud i livet som besluttet, vil de privatisere store dele af den socialistiske økonomi og markere et tydeligt skridt i retning af en mere markedsorienteret model.
Netop derfor vækker beslutningen opsigt langt ud over Cubas egne grænser. Men i Washington er vurderingen klar: Reformerne bliver ikke set som et reelt opgør med det politiske og økonomiske system på øen.
En talsperson for USA’s udenrigsministerium kalder ændringerne utilstrækkelige og siger, at de ikke rokker ved regimets grundlæggende kontrol. Ifølge talspersonen er reformerne hverken dybe eller troværdige nok til at skabe den forandring, som USA efterlyser.
“Disse gradvise økonomiske reformer er beskedne, voldsomt forsinkede og i sidste ende blot overfladiske røgslør fra det cubanske regime,” siger talspersonen.
Kritikken stopper ikke ved reformernes omfang. I den amerikanske vurdering følger Havana et velkendt mønster, hvor myndighederne annoncerer ændringer for at signalere åbenhed, men trækker i land, hvis magtbalancen bliver udfordret. Og derfor beskriver udenrigsministeriet reformpakken som en del af det cubanske styres faste drejebog.
Trump-administrationen fastholder samtidig, at presset mod Cuba skal fortsætte. Målet er ifølge USA at presse langt mere vidtgående økonomiske og politiske ændringer igennem, som både kan åbne landet for investeringer og give cubanerne større frihed og flere muligheder.
“Præsident Trump fortsætter med at lægge pres på for at fremtvinge langt mere omfattende økonomiske og politiske reformer, som vil gøre Cuba attraktivt for investeringer og give det cubanske folk den frihed, værdighed og de muligheder, som de fortjener,” siger talspersonen.
Den hårde tone ligger i forlængelse af en bredere amerikansk kurs over for Cuba under Donald Trump. USA har den seneste tid øget presset markant mod den cubanske regering, både økonomisk og politisk.
Det amerikanske pres har blandt andet ramt Cubas energiforsyning. Trump har i praksis indført en blokade ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til Cuba. Det har ifølge kildeteksten været med til at udløse massive strømafbrydelser og samtidig ramt den cubanske økonomi hårdt.
Konflikten mellem de to lande er samtidig blevet skærpet af Trumps udtalelser om Cubas fremtid. I marts advarede han om, at “Cuba er det næste” efter Venezuela. Det skete, efter at USA i januar fjernede Venezuelas tidligere præsident Nicolás Maduro i en storstilet militæraktion i hovedstaden Caracas.
Trump har ikke nærmere forklaret, hvad han konkret vil gøre i forhold til Cuba. Men han har flere gange givet udtryk for, at han mener, at den cubanske regering er ved at bryde sammen.
Samtidig er presset blevet udvidet til også at omfatte tidligere cubanske ledere. USA har desuden tiltalt den 94-årige tidligere præsident Raúl Castro for drab. Raúl Castro er bror til Fidel Castro og var i mange år en central figur i landets ledelse.
Dermed står Cuba i en situation, hvor landet på den ene side forsøger at ændre sin økonomiske kurs med reformer, der kan få historisk betydning, og på den anden side møder voksende modstand fra USA, som ikke ser ændringerne som et tegn på reel åbning.
For Havana kan reformpakken blive et afgørende forsøg på at få gang i en hårdt presset økonomi. For Washington er den foreløbig endnu et eksempel på et styre, som efter amerikansk opfattelse forsøger at købe sig tid uden at give slip på magten.