Natten til tirsdag får 58.673 ansøgere at vide, at de er optaget på et studie. Men for over 10.000 kvalificerede unge mennesker lyder beskeden anderledes: afslag.
Tallene fra Forsknings-, Uddannelses og Digitaliseringsministeriet viser, at antallet af optagne på de videregående uddannelser er faldet med to procent sammenlignet med sidste år. Det er en udvikling, der sender alarmklokker i gang hos flere af landets største organisationer.
“Vores velstand og udvikling afhænger i høj grad af, at vi har en veluddannet befolkning. Derfor følger vi naturligvis optaget på de videregående uddannelser tæt, og det giver panderynker, når optaget falder,” siger Mads Eriksen Storm, chef for viden og innovation i Dansk Erhverv.
Særligt bekymrende er det, at Copenhagen Business School har måttet give afslag til flere ansøgere på trods af massiv interesse for institutionens uddannelser. Det er et symptom på et større problem: der er simpelthen ikke nok studiepladser til alle, der gerne vil uddanne sig.
Samfundsvidenskab rammes særligt hårdt
Hos Djøf, der repræsenterer samfundsvidenskabelige akademikere, ser man bekymrende tendenser. Der er sket et fald på tre procent i antal optagne på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser siden sidste år.
Organisationen peger på, at problemet ikke skyldes manglende interesse fra de unge. Tværtimod. Årsagen er politiske beslutninger om at reducere antallet af studiepladser på de lange videregående uddannelser – en ordning kaldet sektordimensionering.
“Det skyldes ikke manglende interesse fra de unge. Det er en konsekvens af de politiske beslutninger om at reducere antallet af studiepladser på de lange videregående uddannelser,” siger formand Sara Vergo fra Djøf.
Dansk Industri, der repræsenterer danske virksomheder, er også på barrikaderne. Organisationen understreger, at Danmark “i høj grad lever af at have en veluddannet befolkning” og opfordrer de afviste ansøgere til ikke at give op.
“Jeg frygter, at mange af de afviste tager et sabbatår til, men håber, at de søger ind på de mange ledige pladser, der også er,” siger Mikkel Haarder, underdirektør for videregående uddannelser i Dansk Industri.
Studerende kalder det et selvmål
Anton Stubbe Teglbjærg, forperson i Danske Studerendes Fællesråd, er ærgerlig over situationen. Han peger på det paradoksale: erhvervslivet “råber efter mere specialiseret arbejdskraft”, men samtidig bliver kvalificerede unge mennesker afvist fra akademiske bacheloruddannelser.
“Derfor er sektordimensioneringen et kæmpe selvmål,” siger han.
I alt er der i år lidt over 10.000 kvalificerede ansøgere, som er blevet afvist på de uddannelser, de søgte. Det er et fald på fire procent sammenlignet med sidste år – men det betyder ikke, at problemet bliver mindre. Det betyder blot, at færre mennesker søger ind på uddannelser, hvor de ved, at chancerne for at blive optaget er små.
Blandt de 58.673, der bliver optaget, er 79 procent blevet optaget på deres førsteprioritet. For de øvrige betyder det, at de skal starte på en anden uddannelse end den, de drømte om.
Spørgsmålet er nu, hvad der skal til for at ændre kursen. Organisationerne er enige om, at Danmark har brug for flere uddannede mennesker – ikke færre.