Forholdet mellem USA og Iran er spændt til det yderste, men nu er der tegn på, at en afslutning kan være i sigte. Fredag meddelte præsident Donald Trump, at han nu går i det topsikrede Situation Room for at træffe den endelige beslutning om en aftale med styret i Teheran.
Meldingen kom i et længere opslag på Trumps eget sociale medie, Truth Social. Her slog han fast, at tiden er inde til at få sat et punktum for krisen. Han satte dog ikke et præcist tidspunkt på, hvornår den hvide røg stiger op fra det underjordiske kommandorum i Det Hvide Hus.
Kravet om en atomfri fremtid
Det er ikke hvem som helst, der får adgang til Situation Room. Det er herfra, USA bliver styret gennem de værste nationale kriser, og det understreger alvoren i de forhandlinger, der lige nu foregår bag lukkede døre. Men Trump har allerede lagt kortene på bordet og gjort det klart, hvad en aftale skal indeholde.
Først og fremmest er der et ufravigeligt krav om, at Iran aldrig må få fingrene i atomvåben. Det har været selve kernen i konflikten og var den direkte årsag til, at krigen brød ud tidligere på året. Men det stopper ikke her. Trump kræver også, at Hormuzstrædet bliver genåbnet med det samme og uden betingelser.
I sit opslag på Truth Social sendte han en hilsen til de søfolk, der lige nu er fanget som følge af den amerikanske flådeblokade.
”Skibe, der er fanget i strædet på grund af vores fantastiske og hidtil usete flådeblokade, som nu vil blive ophævet, kan begynde processen med at vende hjem!”
Han fulgte op med en mere personlig hilsen i sin velkendte stil:
”Sig HEJ til jeres koner, ægtemænd, forældre og familier fra mig, jeres yndlingspræsident!”
En krig der rystede verdensøkonomien
Man skal spole tiden tilbage til den 28. februar i år for at forstå, hvorfor situationen er så alvorlig. Her eskalerede konflikten voldsomt, da USA og Israel i fællesskab angreb iranske mål. Trumps begrundelse var klar: Iran skulle stoppes i forsøget på at blive en atommagt.
Iran svarede hurtigt igen ved at angribe amerikanske militærbaser i regionen, og siden har situationen været fastlåst. En af de mest mærkbare konsekvenser har været lukningen af Hormuzstrædet. Det smalle farvand er livsnerven i den globale energiforsyning, da omkring 20 procent af verdens olie og gas normalt fragtes herigennem.
Da Iran i praksis lukkede strædet, sendte det chokbølger gennem verdensmarkedet. USA svarede igen med en omfattende flådeblokade af iranske skibe og havne, og Trump har indtil nu nægtet at løsne grebet, før der lå en tilfredsstillende aftale på bordet.
Diplomati i kulissen
Selvom retorikken har været hård, er der blevet arbejdet i kulissen på en diplomatisk løsning. I begyndelsen af april lykkedes det Pakistan at mægle en våbenhvile på plads mellem de to fjender. Det førte til et fysisk møde mellem delegationer fra USA og Iran den 11. april i den pakistanske hovedstad.
Siden da har der dog været stille. Der har ikke været flere fysiske møder, og de seneste uger har været præget af rygter om aftaler, der hver gang har vist sig at være tomme. Derfor bliver fredagens melding fra Trump set som et muligt gennembrud.
Trump kræver nu, at skibstrafikken i Hormuzstrædet skal flyde frit i begge retninger uden nogen former for afgifter. Hvis Iran går med til det, tyder alt på, at flådeblokaden bliver ophævet, så de mange skibe, der har ligget stille i månedsvis, endelig kan sejle videre.
Spørgsmålet er nu, om styret i Teheran vil acceptere de amerikanske krav, eller om turen til Situation Room blot er endnu et kapitel i en lang og farlig magtkamp.