En retssal i Florida danner lige nu rammen om et usædvanligt juridisk slagsmål. Det er en sag, der kan få store konsekvenser for både pressefriheden og åbenheden omkring Trumps forretningsimperium. Det hele handler om et søgsmål, som Donald Trump har anlagt mod britiske BBC. Her kræver han intet mindre end 10 milliarder dollar – det svarer til omkring 69 milliarder danske kroner.
Striden startede med en dokumentar i BBC-programmet ’Panorama’ i 2024. Her var der fokus på stormløbet mod Kongressen i Washington D.C. den 6. januar 2021. Trump mener, at dokumentaren har skadet hans omdømme og kostet ham dyrt på bankbogen. Men netop det økonomiske tab er nu blevet sagens helt store stridspunkt.
Kampen om de lukkede bøger
BBC’s advokater har ikke tænkt sig at punge ud uden kamp. De vil have beviser på bordet. For at finde ud af, om dokumentaren overhovedet har påvirket Trumps formue, kræver de nu fuld indsigt i papirerne fra ‘Donald J. Trump Revocable Trust’. Det er denne trust, der er omdrejningspunktet i Trumps økonomi, da den styrer hans aktiver og forretninger.
Papirerne viser, at trusten er koblet til næsten 400 forskellige selskaber. Det giver et indblik i, hvor kompliceret Trumps økonomi egentlig er skruet sammen. BBC holder fast i, at når Trump selv kræver milliarder for et økonomisk tab, så må han også vise dokumentation for, at tabet faktisk findes.
“Sagsøgte har udelukkende bedt om oplysninger fra disse selskaber, fordi sagsøger påstår, at hans økonomiske interesser er blevet ramt af sagsøgtes handlinger,” lyder det fra BBC’s advokater ifølge mediet Express.
Anklager om en fisketur
Trumps advokater er dog lodret uenige. De nægter at lade BBC kigge i de private regnskaber og kalder det for en ‘fishing expedition’ – altså et forsøg på at fiske efter snavs uden et reelt grundlag. De mener, at kravet om indsigt er alt for voldsomt og slet ikke hører hjemme på nuværende tidspunkt i sagen.
“Selvom sagsøger har påstået, at hans virksomheder har lidt skade på grund af dokumentaren, giver det ikke sagsøgte en blankocheck til at hente private finansielle oplysninger fra hundredvis af tredjeparter,” lyder modsvaret fra Trumps juridiske hold.
Men det stopper ikke her. Trumps advokater forsøger også at få fjernet sagens dommerfuldmægtige, Enjolique Lett. De mener ikke, hun er upartisk på grund af hendes tidligere job. Samtidig har de bedt om at få sagen udskudt. Det ser BBC som en bevidst strategi for at trække tiden og undgå at udlevere de følsomme papirer.
Pressefrihed på spil
Sagen bliver fulgt tæt i hele verden, fordi den rammer lige ned i de grundlæggende principper for journalistik. BBC’s bestyrelsesformand, Samir Shah, har tidligere indrømmet, at der skete en fejl i klipningen af dokumentaren. En fejl, der kunne give et forkert billede af Trumps rolle i urolighederne. Men selvom de har indrømmet fejlen, kæmper BBC for at få sagen afvist.
Det britiske medie frygter, at sager i denne størrelsesorden kan skræmme pressen. Hvis magtfulde personer kan sagsøge medier for milliarder uden at skulle bevise deres tab, kan det afskrække journalister fra at lave kritisk dækning af magthavere.
For Trump handler sagen om at beskytte sit navn og få oprejsning. For BBC handler det om retten til at bedrive undersøgende journalistik uden frygt for at gå konkurs. Nu afventer alle domstolens næste træk i et af de mest opsigtsvækkende retsopgør mellem en politiker og et medie i nyere tid.