Konflikten mellem USA’s præsident og Israels ledelse skærpes over et potentielt våbensalg, der kan få betydning langt ud over Mellemøsten.
Donald Trump åbnede tirsdag døren på klem til at sælge amerikanske F-35-kampfly til Tyrkiet under et besøg hos præsident Recep Tayyip Erdogan. Det møder massiv modstand fra Benjamin Netanyahu, som advarer om alvorlige konsekvenser for magtbalancen i regionen.
En konflikt mellem allierede
Besøget finder sted under et Nato-topmøde og er det første besøg af en amerikansk præsident til Tyrkiet i 11 år. Under det fælles pressemøde gav Trump udtryk for optimisme omkring forholdet til det tyrkiske regime.
“Jeg vil sige, at forholdet med Tyrkiet nok er bedre lige nu, end det nogensinde før har været,” sagde Trump ifølge Reuters.
Men Netanyahu ser sagen helt anderledes. I et interview med CNN gentog Israels premierminister sin advarsel om, at et salg af F-35-kampfly vil “ødelægge magtbalancen i Mellemøsten”. Han argumenterer for, at Tyrkiet ikke kan betros med sådan militær kapacitet.
Religiøs kritik og sikkerhedsbetænkeligheder
Netanyahu gik endda længere i sin kritik og kaldte Tyrkiet for “et regime, der er inficeret af Det Muslimske Broderskab, som hader USA”. Han understreger, at et eventuelt våbensalg ikke vil gøre Tyrkiet til en venligtsindet stat over for USA, og advarer om, at “når du giver dem den magt, vil man se aggression i kølvandet på det”.
Kritikken rejser spørgsmål om, hvorvidt Trump har taget Israels sikkerhedsbetænkeligheder alvorligt – eller om han prioriterer det forbedrede forhold til Ankara højere.
Sanktioner ophæves
Trump signalerede desuden, at han vil ophæve amerikanske sanktioner mod Tyrkiet, som blev indført i 2020 på grund af landets anskaffelse af russiske luftforsvarssystemer. Under pressemødet sagde Trump: “Det er på tide. Vi vil ikke sanktionere venner.”
Det var netop denne russiske militæruddannelse, der førte til, at USA fjernede Tyrkiet fra F-35-programmet for år tilbage. Nu åbner Trump altså døren til at genoptage det samarbejde – en beslutning, der skaber splid blandt amerikanske allierede.
Historisk vendepunkt
Trumps tilgang til Tyrkiet markerer en betydelig ændring i amerikansk udenrigspolitik. Hvor tidligere amerikanske administrationer har været kritiske over for Tyrkiets militære samarbejde med Rusland, ser Trump det tilsyneladende ikke som et problem.
“Jeg har ikke nogen bekymringer om noget, der har med Tyrkiet at gøre,” svarede Trump, da han blev spurgt om hans bekymringer omkring Tyrkiets russiske luftforsvar.
Spørgsmålet er nu, hvorvidt Trump vil følge op på sine ord med konkrete handlinger – og om Netanyahu’s advarsler vil påvirke hans beslutning. Sagen illustrerer også de komplekse alliancer i Mellemøsten, hvor USA’s forhold til både Israel og Tyrkiet er afgørende for regional stabilitet.