Fredag den 14. april 2023 vil for mange pendlere stå som en af de sorteste dage i nyere jernbanehistorie. Et omfattende nedbrud på kørestrømsanlægget lammede store dele af Østdanmark og efterlod tusindvis af passagerer i uvished. Men hændelsen er langt fra en enlig svale. En gennemgang af togdriften fra januar 2023 og frem til i dag tegner et billede af en jernbane, der kæmper med alt fra forældet teknik til naturens luner.
Det store strømsvigt i øst
Det seneste kaos opstod, da et tog rev en køreledning ned mellem Ringsted og Køge Nord. Som om det ikke var nok, faldt endnu en ledning ned ved Københavns Hovedbanegård kort efter. Resultatet var en total lammelse af trafikken, der trak spor langt ind i de efterfølgende dage. Onsdag kørte kun halvdelen af de planlagte tog, og passagererne måtte væbne sig med tålmodighed.
I kølvandet på hændelsen har transportgiganten forsøgt at skabe klarhed over genopretningen. “DSB har meldt ud, at man forventer almindelig togdrift på Sjælland fra fredag, men at flere tog vil køre med færre vogne end normalt.”
Signalfejl som en fast følgesvend
Hvis man ser på de seneste 16 måneder, er det især signalfejl hos Banedanmark, der har været kilden til frustration. I januar 2024 blev Jylland ramt af en massiv fejl på signalsystemet, der betød, at stort set alle tog stod stille fra formiddagen og et helt døgn frem. Over 200 afgange blev aflyst, og 12.000 passagerer fik ødelagt deres rejseplaner.
Blot en måned senere, i februar 2024, var den gal igen. Denne gang var det en fejl, som ramte store dele af det jyske skinnenet i flere timer. “Banedanmark omtalte signalfejlen som stor.” Denne type fejl har vist sig at være en af de mest uforudsigelige faktorer i den danske togdrift, da de ofte rammer bredt og uden varsel.
Når skinnerne giver efter
Det er dog ikke kun de usynlige signaler, der driller. Selve infrastrukturen har i flere tilfælde vist sig at være sårbar. I februar 2023 førte et pludseligt temperaturfald til skinnebrud flere steder i landet, herunder på de vitale strækninger mellem København og Roskilde samt Fredericia og Aarhus. Jernbanen bogstaveligt talt knækkede under kulden.
Lignende problemer så man i marts 2024 ved Helsingør Station, hvor et skinnebrud betød fire dages reduceret drift. Også ved Hedensted har passagererne mærket konsekvenserne af naturens kræfter, da et sunket spor i januar 2024 tvang DSB til at aflyse alle regionaltog mellem Fredericia og Aarhus i en længere periode.
Vandmasser og tragiske ulykker
Sommeren 2023 bød på sine egne udfordringer. I juli måned faldt der så store mængder regn over Sydsjælland og Lolland-Falster, at vand på sporene umuliggjorde kørsel mellem Ringsted, Sorø og Slagelse. Banedanmark måtte indsætte pumper for at fjerne vandmasserne, før togene igen kunne rulle.
Perioden har desværre også været markeret af alvorlige ulykker. I august 2023 kolliderede et InterCityLyn-tog med en gylletransport i en jernbaneoverkørsel i Sønderjylland. Ulykken medførte omfattende materielle skader og betød, at strækningen mellem Tinglev og Sønderborg var spærret i en hel uge.
En jernbane under pres
Udover de akutte fejl har planlagt sporarbejde og vedligeholdelse også præget billedet. Fra store ombygninger på Aarhus Hovedbanegård til akut vedligeholdelse af materiel på grund af vejret, har passagererne sjældent oplevet en uge uden forstyrrelser. Selv de internationale forbindelser har været ramt; i januar 2024 satte frostgrader en stopper for næsten al togtrafik mellem Danmark og Tyskland.
Samlet set viser de seneste halvandet år, at den danske jernbane er et komplekst system, hvor selv små fejl kan få enorme konsekvenser for mobiliteten i hele landet. For de tusindvis af danskere, der hver dag er afhængige af toget, er håbet nu, at de mange reparationer og opgraderinger på sigt vil føre til en mere stabil hverdag på skinnerne.