Sverige i front for ny arktisk slagstyrke
Sverige tager nu en central lederrolle i NATO’s forsvar af Nordkalotten. Som såkaldt rammenation for alliancens nyeste landstyrke i finsk Lapland skal svenskerne stå i spidsen for NATO’s 9. fremskudte landstyrke (Forward Land Forces Finland). Det er et historisk skifte. For første gang nogensinde skal Sverige nemlig lede en multinational styrke på finsk jord.
Den nye militære enhed skal være helt klar til brug inden NATO-topmødet i Ankara til sommer. Forsvarsministrene fra Finland, Sverige og Norge satte deres underskrifter på planerne i en fælleserklæring i marts 2026. Og strategien bag styrken er allerede blevet testet. Det skete under storøvelsen Cold Response 26, hvor 32.000 soldater fra 14 lande øvede sig i at rykke tropper hurtigt til Finland.
Det er svenskerne, der kommer til at udgøre rygraden i den nye kampgruppe. Den svenske regering sender i første omgang 600 soldater til basen i Boden, men tallet kan fordobles til 1.200, hvis trusselsbilledet ændrer sig. Selve kampgruppen får base i Sverige, mens det multinationale hovedkvarter bliver placeret i Rovaniemi. Det sikrer en tæt og integreret kommandostruktur.
Dansk bidrag i mindre skala
Danmark har også meldt sig under fanerne i den nye nordiske satsning. Men det danske fodaftryk i Lapland bliver i første omgang noget mindre end i Baltikum. Hvor Danmark i Letland stiller med tunge kampvogne og hundreder af soldater, vil rollen i Finland primært handle om stabsofficerer og deltagelse i fælles militære øvelser.
Det multinationale stabselement i Rovaniemi kommer til at bestå af et par dusin specialister. Her skal Danmark arbejde tæt sammen med nationer som Storbritannien, Frankrig, Norge, Island og Italien. Det præcise antal danske soldater er endnu ikke meldt ud, men det ligger fast, at Danmark vil styrke den nordiske sikkerhed.
NATO traf beslutningen om det danske engagement ved topmødet i juni 2025. Forsvarsministeriet har indtil videre holdt kortene tæt til kroppen, når det gælder de specifikke enheder, der skal sendes mod nord. Indsatsen i Lapland skal ses som et supplement til Danmarks øvrige opgaver, hvor fokus stadig er rettet mod de østlige flanker.
Fra Baltikum til Lapland: En strategisk balancegang
Der er dog markant forskel på det nye engagement i Finland og indsatsen i Letland. I Baltikum er Danmark en af de tunge drenge med omkring 800 soldater stationeret i Camp Valdemar. Her råder den danske styrke over moderne grej som Piranha 5-køretøjer og avancerede Leopard 2A7-kampvogne.
Men historien fra Baltikum viser, at små bidrag hurtigt kan vokse sig store. Da Danmark i 2018 begyndte at sende soldater til Estland, var der kun tale om cirka 200 mand på skift. Siden da er indsatsen vokset betydeligt, og i dag er Danmark en ledende nation i divisionshovedkvarteret i Letland.
Med etableringen af FLF Finland bliver det sikkerhedspolitiske landkort i Norden tegnet om. Sverige tager rollen som den regionale stormagt, der leverer kernen i forsvaret, mens Finland er vært. Danmark placerer sig som en fleksibel partner, der binder NATO’s nordlige og østlige forsvar sammen i en samlet strategi.