»Vejen til en stabil fremtid«. Det er overskriften, når den russiske elite i denne uge mødes til det store økonomiske forum i Sankt Petersborg (SPIEF). Men stabiliteten er svær at få øje på, hvis man kigger op mod himlen. Over Ruslands næststørste by hænger tyk, sort røg fra brændende olieterminaler, og det har de seneste døgn fungeret som et dystert bagtæppe for Vladimir Putins årlige prestigearrangement.
Ydmygelse på hjemmebanen
Sankt Petersborg er ikke bare en by. Det er Vladimir Putins fødeby og hans absolutte magtbase. Derfor bærer de seneste dages ukrainske droneangreb en helt særlig symbolsk vægt. Mens præsidenten gør sig klar til at tale til erhvervslivet, har ukrainske droner haft held til at ramme vitale mål i regionen.
Nye satellitbilleder bekræfter ødelæggelserne på byens olieterminal. Samtidig rapporteres der om brande ude i bugten på den russiske korvet »Bojkij«. Skibet er udstyret med missiler og lå egentlig til reparation, da det ifølge ukrainske kilder blev ramt i et koordineret angreb udført af Ukraines droneenhed, SBS, i samarbejde med sikkerhedstjenesten SBU. Som sædvanlig har de russiske myndigheder været meget tilbageholdende med at bekræfte, hvor store skaderne egentlig er.
Berlingskes Rusland-korrespondent, Emil Rottbøll, kalder timingen for en direkte provokation mod Kreml. Da gæsterne begyndte at ankomme til åbningen af forummet, skete det under en himmel fyldt med tyk, sort røg, konstaterer han.
Kaos på Krim: Turister fanget uden benzin
Mens røgen stiger op over Sankt Petersborg, udspiller der sig en anden krise mod syd på den annekterede Krim-halvø. Her er logistikken nu så presset, at det russiske ferieparadis er ved at forvandle sig til en fælde for de tusindvis af russiske turister, der har trodset krigens advarsler.
De ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier og den strategisk vigtige Krim-bro har skabt akut brændstofmangel. Lokale medier fortæller om tankstationer, der opererer med ventelister, hvor bilister skal oplyse både telefonnummer og stelnummer for overhovedet at få lov til at købe benzin. Mange steder sælges brændstof kun mod kuponer, og prioriteringen går til den offentlige transport. Det efterlader privatbilisterne strandet.
Situationen er nu så alvorlig, at selv Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, har måttet anerkende problemerne og erklære, at myndighederne arbejder på en løsning. For de russiske turister betyder det, at drømmen om en sommerferie ved Sortehavet er blevet erstattet af usikkerhed om, hvordan de overhovedet kommer hjem.
USA: En strategisk katastrofe for Rusland
Den militære og logistiske modgang bliver også bemærket i Washington. Under en høring i den amerikanske kongres kom den fremtrædende senator Marco Rubio med en kras vurdering af krigens gang. Rubio, der sidder i Senatets efterretningskomité, påpegede, at de russiske tabstal nu er historisk høje.
Han vurderer, at Rusland er langt fra at nå sine militære mål i Donbas-regionen, og at invasionen har haft den stik modsatte effekt af det ønskede. I de fleste observatørers øjne – og også i nogle russeres – har invasionen været en strategisk katastrofe, lød det fra Marco Rubio.
Historisk kontekst: Brudte løfter
For at forstå dybden af den nuværende konflikt, skal man se på de aftaler, der tidligere har defineret forholdet mellem landene. Vladimir Putin har gentagne gange påstået, at Ukraine ikke er et »rigtigt« land, men historien fortæller noget andet. I 1994 underskrev Rusland, USA og Storbritannien Budapest-memorandummet. Her forpligtede Rusland sig direkte til at respektere Ukraines grænser og suverænitet til gengæld for, at Ukraine opgav sine atomvåben. De nuværende angreb på ukrainsk territorium står i skarp kontrast til de garantier, Moskva dengang gav.
Diplomatisk gennembrud i EU
Mens Rusland kæmper med interne problemer, bevæger Ukraine sig mod vest. Onsdag aften kom der grønt lys fra samtlige EU-lande til at åbne de første reelle forhandlinger om ukrainsk medlemskab. Gennembruddet kom efter en aftale med Ungarn, hvor premierminister Viktor Orbáns regering har indikeret, at man har fundet en løsning vedrørende rettighederne for det ungarske mindretal i det vestlige Ukraine.
Selvom vejen til fuldt EU-medlemskab stadig kræver store reformer af retsvæsenet og kamp mod korruption, sender beslutningen et kraftigt signal til Moskva. Ukraines fremtid er forankret i Europa. Samtidig arbejder europæiske stormagter i kulissen på at skabe et fundament for fremtidige fredsforhandlinger. Håbet er, at de militære og økonomiske realiteter til sidst kan presse Putin til forhandlingsbordet.