Vestre Landsret har torsdag sat punktum i en opsigtsvækkende sag om et skyderi på åben gade i Kolding. Retten valgte at skærpe straffen til de to gerningsmænd, selvom anklagemyndighedens tungeste påstand om drabsforsøg blev afvist.
Det hele startede en formiddag i juli, da roen i Vejrupsgade blev brudt af lyden fra en 9 mm-pistol. En 25-årig mand blev ramt af tre skud i benene. Men efterforskningen har siden vist, at han aldrig skulle have været målet for angrebet. Han var bare på det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt.
Jagtede mand med specifik tatovering
Det var ikke tilfældigt, at de to gerningsmænd – en 29-årig dansker og en nu 18-årig svensk statsborger – var på jagt efter et offer. Oplysninger fra den unge svenskers mobiltelefon har kastet lys over de kyniske planer bag overfaldet. Beskederne viste, at duoen ledte efter en helt bestemt mand med en tatovering på hånden.
Men den 25-årige mand, der endte som offer for skyderiet, havde ingen tatovering. Alligevel valgte de to maskerede mænd at affyre flere skud mod ham, før de flygtede fra gerningsstedet på hver sin elcykel.
Landsretten lagde i sin dom vægt på sagens alvorlige karakter, selvom de tiltalte ikke blev dømt for drabsforsøg. I stedet lyder dommen på grov vold under særligt skærpende omstændigheder og ulovlig våbenbesiddelse i det offentlige rum.
Skærpede fængselsstraffe
For den 29-årige Martin Schou Kristensen betyder landsrettens afgørelse, at han skal syv år bag tremmer. Det er en skærpelse i forhold til byrettens dom, der lød på seks års fængsel. Hans medgerningsmand, der var 17 år på gerningstidspunktet, er blevet idømt seks års fængsel – en forhøjelse på et halvt år i forhold til den tidligere dom.
Politiet kom på sporet af de to mænd gennem et grundigt efterforskningsarbejde. Det førte dem blandt andet til en Airbnb-lejlighed i Kolding, som Martin Schou Kristensen havde lejet. På loftet fandt efterforskerne den pistol, der blev brugt ved skyderiet. Våbnet var dækket af DNA-spor, der matchede de dømte, ligesom der blev fundet DNA på dåser i lejligheden.
Retten lagde i sin begrundelse vægt på, at skyderiet fandt sted i et tætbebygget område, hvilket øgede risikoen for andre borgere.
Vestre Landsret skriver i begrundelsen for dommen: “Der var tale om meget alvorlig kriminalitet med flere skud i et kvarter med blandt andet beboelsesejendomme mod en person, som fik alvorlige skader.”
Uenighed blandt dommerne
Selvom dommen nu er afsagt, afslører retsmødet en dyb juridisk splittelse. Spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om drabsforsøg eller grov vold, delte nemlig vandene mellem de juridiske dommere og nævningerne.
Hele otte ud af de ni nævninger var overbeviste om, at de to mænd burde dømmes for drabsforsøg. De mente, at de mange skud affyret på tæt hold indikerede en klar hensigt om at dræbe. Men i det danske retssystem kræver en dom for en specifik anklage, at der er flertal hos både nævningerne og de tre juridiske dommere.
Alle tre juridiske dommere stemte dog for frifindelse i spørgsmålet om drabsforsøg. De fandt det ikke bevist uden for enhver rimelig tvivl, at gerningsmændene ville dræbe, når skuddene udelukkende ramte benene. Da de to lejre ikke kunne blive enige, faldt dommen tilbage på den næstmest alvorlige anklage: grov vold under særligt skærpende omstændigheder.
Sagen er et eksempel på en tendens med tilrejsende gerningsmænd, der involveres i alvorlig personfarlig kriminalitet i Danmark. Det er en udvikling, der ofte medfører krav om hårde straffe fra anklagemyndighedens side.