Sprødstegt bacon til morgenmad eller en klassisk pølsemad i madpakken er hverdag for mange danskere. Men nu kaster en omfattende videnskabelig undersøgelse en mørk skygge over de populære madvarer. Det handler om tilsætningsstoffet natriumnitrit, der gemmer sig bag navnet E250 i varedeklarationen. Stoffet bruges i alt fra skinke til pølser, og i et nyt studie bliver det koblet til en markant øget risiko for prostatakræft.
Undersøgelsen er offentliggjort i det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift The BMJ og bygger på data fra den franske NutriNet-Santé-kohorte. Her har forskere fulgt over 105.000 deltagere i gennemsnitligt 7,5 år. Det gør det til det største studie af sin art til dato. Og resultaterne er opsigtsvækkende. Personer med et højt indtag af natriumnitrit havde 32 procent flere tilfælde af prostatakræft sammenlignet med dem, der fik mindst af stoffet.
En massiv undersøgelse af vores kostvaner
Natriumnitrit er velkendt i fødevareindustrien. Det bliver primært tilsat bacon, skinke, leverpostej og pølser af to grunde: Det giver kødet en appetitlig rosa farve, og så virker det som et effektivt værn mod den farlige bakterie, der giver pølseforgiftning (botulisme). Men den kemiske beskyttelse ser ud til at have en pris for helbredet.
I løbet af de år, forskerne fulgte de mange deltagere, fik 508 mænd konstateret prostatakræft. Selvom forskerne vurderer, at sammenhængen er statistisk holdbar, peger de også på en vis usikkerhed i tallene. Det ændrer dog ikke på, at fundet vækker opsigt i det videnskabelige miljø. Det understøtter nemlig tidligere mistanker om, at nitrit kan have skadelige virkninger.
Flere stoffer under mistanke
Det var dog ikke kun “bacon-stoffet” E250, der var under lup i det franske forskningsprojekt. Forskerne gennemgik i alt 17 forskellige konserveringsmidler, og flere af dem viste bekymrende tendenser. Kaliumsorbat, bedre kendt som E202, findes i alt fra brød og kager til ost og sodavand. I studiet blev det koblet til en 26 procent øget risiko for brystkræft.
Samtidig viste kaliumnitrat (E252) en sammenhæng med en generel stigning i kræfttilfælde på 13 procent. Risikoen for brystkræft steg specifikt med 22 procent ved et højt indtag. Fundene understreger behovet for en bredere debat om, hvordan de kemikalier, vi bruger til at forlænge madens holdbarhed, påvirker kroppen på lang sigt.
“Nogle af de forhøjede risici, forskerne observerer, giver anledning til bekymring,” siger professor Mark Lawler fra Queen’s University Belfast i en kommentar til Science Media Centre. Han peger især på sammenhængen mellem kaliumsorbat og brystkræft som et punkt, der kræver ekstra opmærksomhed.
Eksperter maner til besindighed
Selvom tallene kan virke skræmmende, skal resultaterne læses med de rette forbehold. Der er tale om et såkaldt observationelt studie. Det betyder, at forskerne kan se en statistisk sammenhæng, men de kan ikke med 100 procents sikkerhed sige, at det er selve natriumnitriten, der er den direkte årsag til kræften.
En væsentlig faktor er, at de personer, der fik flest tilsætningsstoffer, generelt levede mere usundt. Denne gruppe spiste typisk mere forarbejdet kød, mere sukker og salt, og de fik færre frugter og grøntsager end de andre deltagere. Tom Sanders, der er professor emeritus i ernæring ved King’s College London, advarer derfor mod kun at stirre sig blind på nitritten. Han påpeger, at det er ekstremt svært at skille effekten af tilsætningsstoffet fra den generelle effekt af at spise store mængder forarbejdet kød.
Danske særregler beskytter forbrugerne
Herhjemme har myndighederne længe været opmærksomme på problemet. Fødevarestyrelsen har i årevis anbefalet danskerne at skære ned på det forarbejdede kødpålæg, da nitrit kan danne nitrosaminer i kødet – stoffer, som er kendt for at være kræftfremkaldende. Faktisk har Danmark siden 1995 haft strengere grænseværdier for nitrit end resten af EU.
EU er dog for nylig fulgt efter og har strammet reglerne. I oktober 2023 trådte en ny forordning i kraft, som sænkede de tilladte mængder af nitrit og nitrat i forarbejdet kød markant. For en voksen person på 70 kilo ligger det anbefalede daglige indtag (ADI) på knap fem milligram nitrit om dagen.
Sådan tjekker du din mad
Vil man som forbruger minimere indtaget af de mistænkte stoffer, er der hjælp at hente på varedeklarationen. Det handler primært om at holde øje med to specifikke E-numre: E250 (natriumnitrit) og E249 (kaliumnitrit). Hvis ingen af disse står på listen over ingredienser, er kødpålægget produceret uden tilsat nitrit.
Det kan være svært helt at undgå konserveringsmidler i en moderne hverdag, men den nye forskning giver endnu en god grund til at følge de officielle kostråd. Spis varieret, skær ned på det forarbejdede kød og fyld tallerkenen med flere friske råvarer.