En ny afgørelse fra det amerikanske retssystem sender lige nu rystelser gennem det politiske landskab i Georgia. En føderal dommer har nemlig besluttet, at det amerikanske Justitsministerium ikke behøver at levere de tusindvis af stemmesedler tilbage, som blev beslaglagt under en opsigtsvækkende FBI-ransagning tidligere på året.
Det hele startede med en kontroversiel aktion i januar. Her rykkede agenter fra det føderale politi, FBI, ind på et valgkontor i Georgia som et direkte led i efterspillet efter præsidentvalget i 2020. Ransagningen skete på baggrund af Donald Trumps gentagne påstande om omfattende valgsvindel i staten – påstande, som han har fremført igen og igen uden at fremlægge konkrete beviser, skriver flere amerikanske medier.
Kampen om kasserne i Fulton County
Under aktionen tog myndighederne hundredvis af kasser med sig. De indeholdt ikke bare stemmesedler, men også andet følsomt valgmateriel. Og det er netop det materiale, som amtet Fulton County har kæmpet hårdt for at få fingrene i igen. Fulton County, der huser storbyen Atlanta, var et af de mest afgørende områder i 2020, og det er her, de juridiske slagsmål nu for alvor spidser til.
Men kravet om at få kasserne tilbage blev pure afvist af den føderale dommer J.P. Boulee. Han har sit hovedsæde i Atlanta og har haft sagen tæt inde på livet. Hans afgørelse markerer en af de få juridiske sejre, som Donald Trumps allierede har vundet i de mange retssager, der er fulgt i kølvandet på valget.
Afgørelsen vækker undren hos mange iagttagere. For hvordan kan føderale myndigheder beholde lokale stemmesedler så længe efter et valg? I USA er det normalt de enkelte delstater, der styrer valgene, men denne sag viser, hvor langt de føderale beføjelser rækker, når der er anklager om uregelmæssigheder på bordet.
En politisk krudttønde før valget
Afgørelsen lander på et ekstremt sprængfarligt tidspunkt. Med det næste valg lige om hjørnet frygter kritikere og eksperter, at sagen bliver brugt som politisk skyts. Der bliver advaret om, at Donald Trump kan bruge de beslaglagte stemmesedler til at så tvivl om fremtidige resultater eller forsøge at blande sig i selve den demokratiske proces.
Trump har før luftet tanken om, at staten skal overtage kontrollen med visse lokale valg. Det har sendt kuldegysninger gennem rækkerne af valgembedsmænd over hele landet. Frygten er nu, at dommerens beslutning kan skabe præcedens for, hvordan føderale myndigheder kan gribe ind i lokale forhold fremover.
De manglende stemmer og det berømte opkald
Man skal spole tiden tilbage til de dramatiske dage efter 2020-valget for at forstå alvoren. Joe Biden vandt Georgia med en ekstremt snæver margen, og det var især den massive opbakning i Fulton County, der sikrede Demokraterne sejren i den ellers traditionelt republikanske stat. Det var i den højspændte atmosfære, at Trump foretog sit nu herostratisk berømte telefonopkald til en lokal valgembedsmand.
Her bad han direkte embedsmanden om at hjælpe ham med at “finde 11.780 stemmer”. Det var præcis det antal, han manglede for at vende resultatet til sin egen fordel. Opkaldet blev senere et helt centralt bevis i anklagerne mod den tidligere præsident for forsøg på at underminere valgresultatet.
Selvom sagen mod Trump og hans støtter i Georgia har ramt flere juridiske bump på vejen, lever mistilliden og de politiske spændinger i bedste velgående. Den nye afgørelse om at lade Justitsministeriet beholde stemmesedlerne puster kun til ilden i en stat, der i forvejen er dybt splittet.
Aktiv undren: Hvorfor stemmer vi, som vi gør?
Sagen rejser principielle spørgsmål om magtfordelingen i USA, men den giver også anledning til en mere generel undren over selve måden, vi stemmer på. I Danmark stoler vi blindt på processen, men man kan spørge sig selv, hvorfor vi – og amerikanerne – egentlig ikke stemmer digitalt? Samtidig rejser det spørgsmålet om, hvor mange stemmer der egentlig går tabt ved hvert valg, bare fordi en stemmeseddel ikke er udfyldt helt korrekt.
Hvis føderale myndigheder kan beslaglægge og beholde valgmateriel baseret på påstande, der ikke er bevist i retten, hvad betyder det så for staternes selvbestemmelse? Det er spørgsmål som disse, der vil runge i de amerikanske retssale længe efter, at den sidste stemmeseddel fra 2020 er talt færdig.